Faktabox
Aftapper: Bristol Spirits
Personer: John Barret
Spiritustyper: rom og calvados
Antal fade pr. aftapning: single batch (små mængde fade)
Alkoholstyrke: 40-46%
Filtrering & Farve: ikke kold filtreret, ingen farve
Antal flasker: typisk et par tusinde flasker pr. aftapning heraf 12-60 flasker til Danmark.
Prisleje: 245-2995kr, typisk omkring 4-700kr
Aftapninger: typisk 10-15 forskellige aftapninger på lager fra hele Caribien (Peru, Barbados, Nicaragua, Guyana, Jamaica, Trinidad…)
Bristol Spirits ejes af John Barrett, hvis familie i mange generationer indirekte har været i vin og spiritusbranchen som ejere af pubber og hoteller. John Barrett begyndte med at importere portvin til Storbritannien og fortsatte senere med cognac, det såkaldte "early landed" cognac, hvor ung cognac eksporteres i fadet til England og modner færdigt her. Man fandt i 1800-tallet ud af at det koldere og mere fugtige klima i England har en positiv indvirkning på modningsprocessen og dengang som nu er det almindeligt at det bedre borgerskab og mange organisationer som f.eks. det engelske kongehus og de gamle universiteter, har deres egne early landed cognacs liggende hos firmaer som Bristol Spirits.
Men for John Barrett stoppede det ikke med cognac. Barrett fandt på at gøre det samme med whisky og rom. Langt de fleste rom brands er i dag industrielle produkter og rom produceres over hele verden, selvom det oprindeligt var et produkt fra Caribien, samt Mellem- og Sydamerika. John Barrett (gen)opdagede de små lokale romproducenter på de caribiske øer og begyndte at opkøbe enkelte fade og importere dem til sin lagerkælder lidt uden for Bristol. Det fugtige og kølige klima har som nævnt en positiv indflydelse på modningen af tøndernes indhold. Endvidere aftapper Barret kun meget små mængder fra individuelle producenter, så hans produkter er ikke blandede af hundredvis af fade fra forskellige producenter og repræsenterer derfor de forskelle som produktionsudstyr, råvarer og fremgangsmåde giver.
Personlige oplysninger |
Copyright WhiskyShop 2011 |