![]() |
![]() |
||||||||
| FORSIDE QUALITYWORLD QUALITYCLUB PRODUKTER SHOP FORHANDLER ARRANGEMENTER KONTAKT WHISKYOWNER ARTIKLER PRESSE [UK/US] | |||||||||
Ny adresse - Solbjergvej 3A, 2000 FrederiksbergVi sælger ud for kurator for konkursboet for Whiskysalg Aps der er derfor løbende gode tilbud! ![]()
Qualityworlds ProdukterHer finder du lidt generel information om uafhængige aftappere og mere specifik information om de forskellige aftappere og andre produkter som Qualityworld ApS importerer. Hvis du er interesseret i at forhandle nogle af Qualityworlds produkter, så kan du blive forhandler på forhandlersiden.Det er også her du kan finde en liste over vores forhandlere. På de kommende sider får du en kort og kontant lyngennemgang af vores leverandører. Hvis du har mod på mere læsestof skal du bare kontakte os, så sender vi dig vores fulde udgave, pt. på ca. 250 sider. Du kan også hoppe direkte til oversigten over vores producenter og aftappere. For at gøre livet endnu nemmere for dig starter vi dog lige med et par hurtige retningslinier for hvilke leverandører der passer til hvilke personer:
Qualityworld importerer pt. de følgende produkter og produktserier (men der kommer hele tiden nye til så abonner på flaskeposten så du altid får besked):
Begrebet en uafhængig aftapper henviser til en virksomhed der aftapper og sælger whisky eller anden spiritus uden at have nogen officiel tilknytning til de destillerier som der aftappes fra. Normalt er det sådan at et destilleris ejer aftapper produktet. Fra mange destillerier er der imidlertid også fade med spiritus i "fri handel", som de uafhængige aftappere kan købe og dermed senere aftappe under deres eget mærke. Grunden til at der findes fade på det frie marked, er at destillerierne har brug for penge, fordi der går mange år fra destillationen til at produktet er lagret færdig og dermed klar til salg. Derfor sælger mange destillerier nogle tønder af deres unge spiritus til uafhængige aftappere eller de såkaldte "cask brokers", som er firmaer der videresælger fade til aftappere eller private samlere/investorer.
Følg dette link hvis du vil have flere detaljer om whiskyproduktionen og de uafhængige aftappere - du kan også læse vores tekniske side på WhiskyOwner.com hvor vi går lidt mere i dybden om whiskytyper, aftapningens spidsfindigheder, mv., og bl.a. forklarer forskellen på typerne blended, vatted, single malt, single cask og også kommer ind på begreber som fadlagring, (kold)filtrering og farve/karamel tilsætning. (Lynoversættelser til husbehov: "Single Cask"="Enkeltfad", "Cask Strength"="Fadstyrke", "Un-chill filtered"="Ikke koldfiltreret", "No Colouring"="Ikke tilsat farve" - du kan få genopfrisket dit spiritus ordforråd i vores 'sprit palør' her... hvor du også kan læse lidt mere om de forskellige begreber der bruges)
A.D. Rattray Cask Collection
A.D. Rattray er en nyere uafhængig aftapper men moderfi. Firmaet baserer sine aftapninger på en kæmpe privat samling af whiskyfade på mange tusind tønder, som blev grundlagt af en af de gamle uafhængige destilleriejere og det de har udgivet indtil videre har været af en uhyggelig høj kvalitet.
Læs mere om Dewar Rattray og deres mange spændende aftapninger her... Besøg Dewar Rattrays egen hjemmeside på http://www.dewarrattray.com/. Til toppen af siden Alchemist (Whisky, Armagnac, Calvados)
AliasSmith (Tequila, Sotol, Mezcal)
AliasSmith udvælger nøje de huse de vælger at importere - ikke baseret på størrelse, men hellere mindre producenter der bruger de traditionelle metoder til at destillere tequilaen. De lægger meget vægt på at præsentere en portefølje der inkluderer forskellige produkter - f.eks. er der store forskelle på hvorledes producenterne gærer, destillerer og lagrer tequilaen. Berry's Own Selection (Whisky, Rom, Cognac, Armagnac, Sherry, Portvin, Likør)
Bitter Truth (Cocktail Bitters)
Indtil videre findes der en Orange Bitter lavet af bitter appelsinskal og urter; en Old Time Aromatic Bitter baseret på autentiske opskrifter fra 1800-tallet med krydderier som kanel, kardemomme og nellike; den specielle Lemon Bitter, som giver et meget interst præg af citrus og til sidst Orange Flower Water lavet af blade fra en speciel sort af bitter appelsiner som giver en meget unik smag af orangeblomst. The Bottlers (Whisky)
Bowen
Bristol Spirits
Men for John Barrett stoppede det ikke med cognac. Barrett fandt på at gøre det samme med whisky og rom. Langt de fleste rom brands er i dag industrielle produkter og rom produceres over hele verden, selvom det oprindeligt var et produkt fra Caribien, samt Mellem- og Sydamerika. John Barrett (gen)opdagede de små lokale romproducenter på de caribiske øer og begyndte at opkøbe enkelte fade og importere dem til sin lagerkælder lidt uden for Bristol. Det fugtige og kølige klima har som nævnt en positiv indflydelse på modningen af tøndernes indhold. Endvidere aftapper Barret kun meget små mængder fra individuelle producenter, så hans produkter er ikke blandede af hundredvis af fade fra forskellige producenter og repræsenterer derfor de forskelle som produktionsudstyr, råvarer og fremgangsmåde giver.
CabuttoI Barolo området ligger godset Cabutto "Tenuta La Volta", som siden 1920 har dyrket og produceret de lokale og typiske druer og vine. Gården drives af brødrene Cabutto. Osvaldo som er enologen og Bruno som er ansvarlig for driften og salget. Bygningerne og markerne ligger rundt om slottet La Volta, og de har ialt 18 hektarer vinmarker, der ligger i 3-400 meters højde. Idag produceres Barolo, Barolo Riserva, Barbara d'Alba Superiore og Dolcetto d'Alba, samt en lagret grappa, produceret på Nebbiolo druen, efter produktionen af Cabuttos prisbelønnede Baroloer. Chabasse
Huset Chabasse, blev stiftet af Jean-Baptiste Chabasse, født i Saint-Jean d'Angély i 1787. Allerede som ung havde Jean-Baptiste stor interesse i produktionen af cognac og lagringens betydning for kvaliteten, og denne fokus på kvalitet og god lagring fortsættes idag af René-Luc Chabasse, som er ansvarlig for at finde de rigtige fade og blande dem i de helt rigtige forhold.
Chabasse cognac findes i både VS, VSOP, Napoleon og XO (samt en XO Imperial og Baccarat, en cognac til næsten 70.000kr.) - fælles for hele serien er at indholdet er ligeså raffineret og elegant som indpakningen, med gode fyldige, bløde og koncentrerede cognacs, med masser af intensitet og finesse. Chabasse er også producenten bag Bowen serien, som har fået sit eget afsnit ovenfor.
Compass Box
DamoiseauDistillerie Damoiseau blev efter al sandsynlighed grundlagt i 1890'erne på Guadaluope, som ligger i fransk vestindien. I 1942 blev det købt af Roger Damoiseau og i dag ledes det af 3. generation, Jean Luc og Evre Damoiseau. De laver udelukkende Rhum Agricole, det vil sige rom destilleret på den friskpressede juice fra sukkerrør (i modsætning til rom destilleret på den saft der er tilovers efter den centrifugeringsproces der bruges til at få sukkerstofferne til at krystallisere). Det er et lille familiedrevet destilleri og de køber sukkerrør fra de lokale landmænd, som i sæsonen kommer med de friske sukkerrør i oksekærer. Udover yngre rom-udgaver laver Damoiseau også forskellige lagrede udgaver og de har et lager som indeholder usædvanligt meget gammel rom som fra tid til anden udgives som vintage udgaver. Delord
Da han kom til Armagnac faldt han imidlertid for området og stiftede Delord i 1893. Det blev til Armagnac Delord Brødrene, da hans to sønner Gaston og Georges overtog alambic kedlen og fortsatte deres fars passion for god Armagnac. I dag er det tredje generation - Jacques and Pierre Delord som fortsætter firmaet og endnu en generation - Jérôme and Sylvain er også godt på vej. Familiens vinmarker er tilplantet med Colombard, Folle Blanche og Ugni Blanc druer. Efter høsten destilleres der der i november og december. Der bruges små kobber alambic kedler, som langsomt (kun omkring 30 liter i timen) koncenterer vinen til det destillat der efter lagring bliver til Armagnac. Dette giver en mere kompleks spiritus end de producenter der bruger kontinuerlig destillation i kolonnekedler.
Dun Bheagan
Dun Bheagan er en whisky serie fra firmaet Ian Macleod - en gammelt skotsk uafhængig spirituskøbmand. Ian Macleod har mange forskellige slags spiritus i deres portefølje, bl.a. ejer de destilleriet Glengoyne, flere whiskyserier og også rom og gin. Dun Bheagan serien består of en række single malts fra de forskellige områder i Skotland. Seriens kendetegn er at der er et virkeligt godt forhold mellem pris og kvalitet, dvs. at man får rigtigt god whisky til en billig penge.Læs mere om Dun Bheagan serien fra Ian McLeod her... Eller besøg procuentens hjemmeside på http://www.ianmacleod.com/. Til toppen af siden Exclusive MaltsExclusive Malts er en serie af single malt whiskyer fra den unge komet David Stirk. David fik sin interesse for whisky i barndomshjemmet, men whisky kom først rigtigt ind under huden på ham da han som helt ung cyklede til en lang række destillerier på nogle uger som et led i et velgørenhedsarragement, hvortil hvert destilleri donerede en flaske. Siden gik det stærkt for Stirk som fik arbejde først hos Whisky Magazine, så Cadenheads og siden hos Douglas Laing. Han har også skrevet to bøger, senest en historisk om Cambeltowns destillerier igennem tiden. Siden 2006 har han imidlertid drevet sit eget firma som bl.a. laver serien Exclusive Malts. Han har et kæmpe netværk i branchen og har derfor adgang til fade fra mange forskellige destillerier. Disse aftappes ved fadstyrke uden at koldfiltrere eller tilsætte karamel.
Fantinel
I 1973 gik Marios sønner Luciano, Gianfranco og Loris ind i faderens virksomhed og hjalp med store udvidelser og opkøb af mange hektar vinmarker i de bedste områder i Collio, Grave og senere også Colli Orientali, ligesom de også udvidede restaurationsområdet og åbnede nogle vinbarer i San Daniele. Fantinel var de første til at starte partnerskab op i Canada og i 1994 det første Joint Venture i Cuba. Fantinel ejer også en skinkeproducent i San Daniele (Testa & Molinaro) og startede i 1988 "Pane, Vino e San Daniele" op, som en serie af mindre 'restauranter' der severer gode panini (sandwich), god vin og god kvalitet råvarer (bla. skinker) fra San Daniele. Senere er tredje generation af Fantinel familien trådt til, med Lara, Manuela, Stefano, Marco, Mariaelena og ikke mindst Paola Fantinel. De har alle været med til at vokse Fantinel yderligere, og har åbnet en serie af vinbarer under Fantinel navnet i Udine, Rom, Cortina, Venedig, San Daniele, Milano, Bolognia, Grado og Modena. Fantinel ejer og driver idag flere forskellige vinhuse, og producerer samlet over 2 mill. flasker om året. I tiden mellem oktober og december, lige efter høsten er overstået og vinene er produceret, foretages Grappa destilationen, en af de mest regulerede alkohol-produktioner, og en forholdsvis kompleks afære, da der ikke er det store fugtindhold tilbage i druekvaset når det først er taget fra vinproduktionen. Kvaset opsamles i siloer og gøres klar til at blive destilleret i små damp-drevne kobberkedler, indenfor 24 efter vinifikationen, da kvaset ellers ville miste for meget væde (der må ikke senere tilsættes vand ifølge lovgivningen for produktionen) og oxidationen ville ændre karakteren for meget. De lyse grappaer lagrer i kortere periode på ståltanke, for at bibeholde den elegante rene stil, hvor druekarakteren træder kraftigst igennem, hvor de mørke Grappaer lagres minimum 3 år i store Slovenske egetræsfade, før de filtreres, reduceres i styrke og aftappes.
Hart Brothers
Hart Brothers blev stiftet i 1988 af brødrene Alistair og Douglas Hart, som begge har mange års erfaring i whiskybranchen hvor de har arbejdet for forskellige virksomheder. Virksomheden er i Glasgow, hvorfra et relativt lille antal single malts aftappes i serien "Finest Collection". Endvidere laver Hart Brothers to luksus blendede whiskyer.
Læs mere om Hart Brothers og deres fantastiske serie af whiskyer her... Eller besøg Donald og Alistair Hart her http://www.hartbrothers.co.uk/.Til toppen af siden IsimbardaDet seneste skud på stammen fra det spændende Oltrepó Pavese område. Isimbardas vine er holdt i en moderne stil og kvaliteten er helt i top. Santa Giuletta ligger mindre end 10 km fra Casteggio langs hovedvejen mellem Casteggio og Broni. I selve Santa Giuletta drejer man op mod højre og befinder sig snart i det smukke landskab omgivet af vinmarker. Isimbarda har nogle af de højest placerede marker i området omkring 350 meter over havet. Her fremstiller man i alt væsentligt vine på de lokale druesorter, som Croatina, Barbera, Uva Rara osv., men også på Pinot Nero, som vel efterhånden næsten må siges at være om ikke indfødt, så dog integreret i den lokale vinkultur. Ejeren Luigi Meroni har investeret store summer over de seneste 12 år med henblik på at forbedre kvaliteten. Dette har betydet ændringer både i marken og i kælderen. I marken, hvor man har fokuseret på at begrænse udbyttet via kraftig beskæring samt tættere beplantning (omkring 6000 stokke per hektar for de bedste vine). I kælderen, hvor man har investeret i moderne vinifikationsudstyr og nye små træfade til de bedste vine. James MacArthur's Old Masters
John McDougall Whisky Life Series & The Golden Cask
Whisky Life Series kommer i 156 flasker pr. aftapning (heraf kommer maksimalt 24 til Danmark) og flaskerne er 50 cl. ved 50% alkohol. The Golden Cask aftappes i 70 cl. flasker ved fadstyrke og disse whiskyer repræsenterer de enkelte destilleriers "husstil". Hver flaske er håndnummereret og underskrevet af John.
John Milroys Selection
Johns bror Wallace, forfatter til The Malt Whisky Almanac, nu i 7. oplag, var i mange år en del af virksomheden og begge brødre har opnået at blive optaget i Keepers of the Quaich (den højeste udmærkelse fra den skotske whiskyindustris organisation SWA) men på hans flasker står der blot "Keeper of Quality"). Da John Milroy blev 70 solgte han forretningen, men stoppede ikke sit engagement i whiskybranchen af den grund. Han begyndte at aftappe sine egne whiskyer og han er ikke bange for at eksperimentere med formen og indholdet, men kvaliteten er uovertruffen i alle tilfælde. Igennem sine mange år i branchen har han naturligvis et enormt netværk og har derfor adgang til mange gode fade fra en række forskellige destillerier. Milroy koldfiltrerer ikke og tilsætter heller ikke farve.
Manoir d'Apreval
Calvados blev i 1942 til en af de mange traditionelle franske produkter i form af en Appelation d'Origine Controllée (AOC). For at leve op til betegnelsen Calvados Pays d'Auge, skal æblemosten destilleres to gange på små kobberkedler og derefter lagres på egefade. Norse Cask Selection
Norse Cask Selection er Qualityworlds egen serie af enkeltfadsaftapninger. Vi får fadprøver tilsendt fra vores samarbejdspartnere i Skotland og udvælger de bedste fade til aftapning. Der aftappes ufiltreret ved fadstyrke og vi tilsætter heller ikke farve/karamel. Som en ekstra bonus udbydes nogle fade til salg i andele via http://www.whiskyowner.com/.
Læs mere på http://www.norsecask.dk/. Til toppen af siden One DrinksOne Drinks er et nyere engelsk firma som har eneret på import af japansk whisky fra to forskellige destillerier: Hanyo og Karuisawa. Selvom One Drinks er et nyt firma, ledes det af kompetente og erfarne kræfter: Marcin Miller og David Croll. Miller begyndte i forlagsbranchen i 1988 og blev i 1992 redaktør af magasinerne Wine Magazine og Wine & Spirit. I 1997 var han med til at stifte Paragraph Publishing som begyndte at udgive Whisky Magazine og Scotland Magazine, som han også var chefredaktør for. Ydermere var han en af idemændene bag Whisky Live messerne, som nu findes over hele verden fra Skotland til Japan. Croll begyndte i den financielle branche og fik derigennem erfaring med Østen, hvor han første gang blev udstationeret i 1985 og stort set ikke har forladt siden. Han repræøsenterer en række skotske leverandører i Japan og driver også den japanske gren af Scotch Malt Whisky Society. Det er kombinationen af Millers og Crolls kæmpe netværk i den skotske og japanske whisky-verden som har muliggjort One Drinks' eneagentur på de unikke whiskies fra Hanyo og Karuizawa.
SchumachersDan Schumacher er kok og har igennem mange år leget professionelt med smag. For nogle år siden fik han lyst til at prikke til den danske brændevinstradition, som havde stået nærmest stille i flere hundrede år og ladet smagen være domineret af kommen. Dan har slet ikke noget imod de klassiske danske kommen-dominerede brændevine, men fik lyst til at demonstrere at det også kan smage ganske anderledes og bruges til meget andet end det traditionelle danske frokostbord. Som sagt så gjort og siden da har han lanceret de følgende udgaver: Chili/Citron, Kanel/Vanilie, Slåen, Blåbær og senest Orange. Alle ingredienser er økologiske og Dan fokuserer meget på at fastholde den høje kvalitet.
Single Malts of Scotland
Naturligvis har Sukhinder Singh et kæmpe netværk indenfor whiskybranchen og det var derfor naturligt at den i slutningen af 2005 lancerede sin egen serie af malt whisky: "Single Malts of Scotland". Det er enkeltfadsaftapninger fra forskellige destillerier. De fleste er også ved fadstyrke, men nogle få er ved 46%. De koldfiltreres ikke og der tilsættes heller ikke farve. Singh har indtil videre i serien udgivet nogle fremragende aftapninger, mange af dem specielle, f.eks. en speciel tørvet BenRiach. Til toppen af sidenStronachieStronachie var navnet på et nu lukket højlandsdestillieri der lå mellem Perth og Kinross. Da krisen var størst i første halvdel af 1900-tallet måtte mange destillerier lukke og således også Stronachie i 1928.Dewar Rattray er en af de nyere stjerneskud på de uafhængige aftapperes himmel, men er et gammelt firma indenfor vin- og spiritusbranchen. Firmaet fandt en flaske Stronachie fra 1923 og sikrede sig denne på auktion - dette var specielt interessant idet Dewar Rattray faktisk tidligere ejede Stronachie destilleriet. De syntes det var en god og spændende whisky og derfra kom ideen om at genskabe smagen af højlandswhisky fra begyndelsen af 1900-tallet. De smagte og fik analyseret flaskens indhold og gik derefter på jagt efter et nutidigt destilleri med en tilsvarende smagsprofil. Efter megen søgning fandt de et fungerende destilleri som havde den samme stil og smag og herefter er Stronachie blevet aftappet som en 12-årig højlandswhisky. Andre produkter som Qualityworld importererQualityworld har også enkelte andre produkter udover de ovenstående. Classic ExpressionsClassic Expressions er et britisk firma hvis mission er at lave ekslusive genoptryk af klassiske bøger om spiritus og vin. Qualityworld er stolte af at være eneforhandler af disse bøger i Danmark. Foreløbigt er de følgende værker udkommet i serien:
De følgende værker er under udgivelse
Læs mere på http://www.classicexpressions.co.uk/. Personlige oplysninger | Copyright Qualityworld 2007 | |
Bliv fan af QW Kontakt os Qualityworld ApS Solbjergvej 3A 2000 Frederiksberg Telefon ude af drift i december e: info@qualityworld.dk Åbningstider 2010: Mandag-fredag kl. 12-18 Lørdage kl. 10-15 Første søndag i hver måned kl. 10-15
Vi bor 10m fra Frederiksberg Metro station - se driften her: Nyt website på vej Vi gør hvad vi kan - men bær over med os hvis det driller. Ring på 4485 1485 hvis du har problemer og skal have hjælp.
Vidste du: Triumferende Tequilaer i Danmark! Qualityworld er stolte af at være blevet AliasSmith's partner i Danmark og har dermed også fået Danmarks største udvalg af Tequila 100% agave, med mere end 50 forskellige Tequila, Mezcal og Sotol. Vi er langsomt men sikkert igang med det danske website AliasSmith.dk - her vil du kunne læse mere om produkter, cocktailopskrifter og meget mere. Husk også at besøge: WhiskyOwner.com AliasSmith.dk WhiskyMiddag.dk WhiskyClassified.dk
Besøg også vores leverandører: Adelphi Alchemist Alias Smith Aha Toro Arette Dewar Rattray Stronachie Berry Bros && Rudd The Bitter Truth The Bottlers Bowen Cognac Bristol Spirits Chabasse Cognac Compass Box Whisky Damoiseau Rhum Agricole Delord Bas-Armagnac Dun Bheagan Creative Whisky Co. Ltd. Fantinel Hart Brothers James MacArthurs | ||||||||
|
|
|||||||||