Ledelses filosofi og værdier
Qualityworld er en flad virksomhed uden meget hierarki, med en afslappet og uformel tone, stil og påklædning. Vi tror på en åben og ærlig kommunikation, hvor personalet inddrages og informeres løbende, og selv er med til at sætte dagsordenen og fylde indhold i deres arbejde.
Der afholdes løbende strategidage, hvor ledelsen gennemgår opnåede resultater og fremlægger den videre færd og fokusområderne.
Den førende værdi i virksomheden må betegnes som ’integritet’, det meldes klart ud at alle i virksomheden skal udvise respekt for kunder, leverandører og konkurrenter, og at der skal fokuseres på viden og formidling af denne, samt at alle personer ved enhver form for tvivl skal udmelde klart ’det ved jeg ikke, men jeg kan finde ud af det’.
Vi ønsker ikke at påtvinge vores kunder noget, og vi ønsker ikke at bestemme hvad de køber og fra hvem – vi er tilfredse blot vi selv får lov at tilbyde det vi synes er bedst, og som vi til enhver tid kan stå inde for.
Personlige oplysninger |
Copyright WhiskyShop 2011 |