Ny adresse - Solbjergvej 3A, 2000 Frederiksberg
Vi sælger ud for kurator for konkursboet for Whiskysalg Aps der er derfor løbende gode tilbud!
Qualityworlds Destilleriprofiler
Der findes et hav af websites og bøger med beskrivelse af de forskellige whisky destillerier i skotland, og vores gennemgang herunder er på ingen måde fyldestgørende.
For at lette dit arbejde med at finde de informationer du måtte have brug for, i forbindelse med købet af en flaske, eller afholdelse af en smagning har vi dog valgt at lave vores egen side med lidt baggrundsinformationer om de enkelte whisky destillerier.
Profilerne udvides løbende, men spørg endelig hvis der er noget du mangler eller skriv til Jakob hvis du ligger inde med en destillerianekdote som du gerne vil dele med andre.
Senest opdateret den 1. maj 2008 af Jakob Bruhns, jakob@qualityworld.dk
Indholdsfortegnelse:
|
Aberlour
Aberlour ligger i byen Aberlour hjertet af Speyside. Det nuværende destilleri blev stiftet i 1879 af James Fleming og hans motto "Let the deed show" er stadigt gældende.
Historikere mener, at der er blevet destilleret på stedet i mange år før det nuværende destilleri blev bygget - i hvert fald siden begyndelsen af 1800-tallet. Vandet kommer fra kilder i dalen Glen Lour, som giver et meget blødt vand. Kedlerne er oliefyrede og malten er let røget. Destilleriet har en meget aktiv fad-politik, hvor der overvejende bruges ex-bourbon og ex-oloroso sherry tønder. I dag ejes destilleriet af destillerigruppen Chivas og er populær som single malt såvel som i blended whisky.
Til toppen af sidenAdelphi Distillery
Adelphi was established by the Gray brothers, Charles and David, in 1825 on what had been a two-acre orchard. It stood just south of the Clyde's
The Gray family operated the distillery throughout its existence, but around 1880 its ownership was acquired by Messrs A. Walker and Co, who already owned two big distilleries in Liverpool and
Unlikely as it seems. Loch Katrine Adelphi was one of the first victims of Edwardian rationalisation after the late-Victorian boom. It was bought by DCL in 1902 and between then and 1907 distilling ceased. Its history since then is vague, but the distillery buildings were not in fact demolished until 1968-70, with the chimney coming down in 1971. The bonded warehouses stayed in use for many years, though they too are now gone and indeed
Extract from Brian Townsend's 'Scotch Missed - The Lost Distilleries of Scotland' published in 1993
Til toppen af sidenAlloa
Alloa er et synonym for Strathmore Grain destilleriet som blev stiftet i 1957 af George Christie via virksomheden North of Scotland Distilling Co. Ltd. Destilleriet blev bygget i Knox Brewery ved byen Cambus, som er lidt af et centrum for grain destillation -- og var det også kendt som North of Scotland Distillery. Det begyndte at producere grain whisky i 1960 men blev lukket i 1980 da de store destillerikoncerner fik bygget rigtigt store grain destillerier. George Christie blev dog ved i branchen både som lagerhusejer og med single malt destilleriet Speyside (ja, det hedder det samme som regionen) og som aftapper og spirituskøbmand. Læs et interessant interview med Christie i The Scotch Whisky Review.
Til toppen af sidenAllt-A-Bhainne
Allt-A-Bhainne betyder mælkekilden på gælisk. Det ligger i Dufftown i Speyside, byen der er kendt som verdens whisky hovedstad. Det blev bygget i 1970'erne på det tidspunkt hvor industrien kæmpede for at producere nok til at imødekomme den kraftigt stigende efterspørgsel. Destilleriet blev siden lagt i mølposen (eng.: "Mothballed") i 2002, dvs. at produktionen blev stoppet men at produktionsapparatet er bevaret, så produktionen i princippet kan genoptages på et senere tidspunkt med kort varsel.
Allt-A-Bhainne er et typisk produkt af 1970'erne -- industrielt og designet til at udnytte de mulige tekniske hjælpemidler, så det kun behøver lidt mandskab for at være i fuld produktion. Malten indgik i de forskellige Chivas blends og aftappedes ikke normalt af ejerne som single malt, så det er hos de uafhængige aftappere at man finder den og det sker naturligvis mere og mere sjældent efter produktionen er indstillet. Det er lidt ironisk at dette skete i 2002 - kun et år efter at destilleriet var blevet købt af Pernod-Richard (og i øvrigt samtidigt med at produktionen blev indstillet på Braeval, Caperdonich, Glen Keith, og BenRiach, sidstnævnte er dog senere er blevet solgt til anden side.)
Til toppen af sidenArdmore
Firmaet havde dog en lang historie som spiritus blender og købmand - faktisk var William Teacher blot 19 år gammel da han blev ansat hos en lille købmand i Glasgow. Han giftede sig med ejerens datter og overtalte ham til at få licens til at sælge vin og spiritus. I løbet af de næste 20 år blev firmaet den største ejer af barer i byen og var tillige leverandør af vin og spiritus til disse barer, hvorfor det fik sine egne blendede whiskyer - Teachers og Teachers Highland Cream.
Ardmore blev bygget af William Teachers søn Adam i 1898-1899 og blev firmaets første destilleri -- da de havde et behov for en stabil tilførsel af malt whisky. Destilleriet ligger i Aberdeenshire i det centrale Speyside eller østlige højland alt efter hvor grænsen trækkes. Ardmore er stort set ikke blevet aftappet som single malt af sine ejere, fordi al produktion er gået til moderfirmaets blendede brands, men der er kommet nogle enkeltstående aftapninger og det er også set fra uafhængige aftappere igennem tiden. Som følge af konsolideringen i branchen blev firmaet i 1976 en del af Allied Distillers og i 2005 blev det købt af Fortune Brands igennem deres spiritus afdeling Jim Beam Brands. Dette kom som en følge af at Allied var blevet overtaget af Pernod-Richard og de nye ejere i den forbindelse trimmede deres portefølje.
Det blev udvidet fra to til fire kedler i 1955, fik en draff plant i 1955 og blev yderligere udvidet fra fire til otte kedler i 1974. Destilleriet er et af eksemplerne på at røget whisky ikke kun kommer fra Islay og de andre øer, for Ardmore er røget og er faktisk den whisky der giver Teachers det let røgede præg og deres malt har et fenolindhold på omkring 10ppm. De var et af de sidste destillerier der gik bort fra direkte kulfyret varme til kedlerne -- overgangen til dampvarme kom i 2001/2002.
Til toppen af sidenAuchentoshan
Auchentoshan er et af de få tilbageværende destillerier i den sydligste Skotske whiskyregion lavlandet (The lowlands). Det blev stiftet i 1823 under navnet Duntosher. Geografisk ligger det tæt på Glasgow og det blev faktisk bombet af tyskerne under anden verdenskrig, fordi det lå tæt på en af de store engelske havne.
En af legenderne siger, at det var irske flygtninge der stiftede destilleriet og derfor også tog traditionen for at destillere tre gange med sig (i modsætning til de normale 2 gange i Skotland, men det skal også siges at mange af de nu lukkede lavlandsdestillerier også anvendte triple-destillation). Det at Auchentoshan som næsten det eneste destilleri destillerer tre gange, betyder at det er det destilleri som har den højeste alkoholprocent af det færdige destillat: omkring 80% alkohol.
Til toppen af sidenAultmore
Aultmore ligger lidt nord for Keith i det østlige Speyside. Det blev bygget af Alexander Edwards i 1895 og i 1898 købte han også destilleriet Oban. Imidlertid blev Edwards nødsaget til at sælge Aultmore kort tid derefter pga. konkursen af Pattisons Blending Company, som var destilleriets største aftager. På grund af den efterfølgende krise i whiskyindustrien levede Aultmore en omtumlet tilværelse hvor det var lukket i flere omgange bl.a. under første og anden verdenskrig, men var allerede i 1923 solgt til John Dewar and Sons og igennem forskellige fusioner og opkøb en del af Barcardi koncernen som stadig ejer destilleriet og bruger det i forskellige af de ældre blended whisky brands som Dewars. Den findes også som single malt - både fra destilleriet og forskellige uafhængige aftappere.
Edwards var i øvrigt ud af en vigtig whiskyfamilie; hans far Alexander ejede både Ben Rinnes og byggede Craigellachie i 1898 sammen med Peter J. Mackie -- Alexander havde det med andre ord ikke fra fremmede.
Til toppen af sidenBalblair
Balblair er et af de ældste destillerier i Skotland og dets historie går helt tilbage til 1790, hvor det blev etableret i Højlandet i Tain, Ross-shire (på østsiden nord for Inverness tæt på Glenmorangie) af John Ross, som var ud af Ross-klanen, der i øvrigt gav navn til området. Det nuværende destilleri blev bygget ved siden af det gamle i 1872 af Alexander Ross og det forblev i klanens eje indtil 1894.
Da der var krise i whiskyindistrien i første halvdel af 1900-tallet tog man konsekvensen og lukkede Balblair fra 1915-1947, dog blev det bl.a. brugt af den engelske hær under anden verdenskrig. I dag ejes det af Inverness Distillers og bruges overvejende deres blends, men findes også i en række aftapninger fra destilleriet såvel som fra mange uafhængige aftappere.
Til toppen af sidenBallindalloch
Destilleriet er kendt for at slæbe alle uafhængige aftappere i retten, der specifikt nævner deres navn på en flaske. Der er tale om et prisvindende destilleri, der er kendt for deres uafhængighed. Destilleriet blev etableret i 1836, og siden 1865 og nu 6 generationer efter - ejer den samme familie stadigvæk destilleriet.
Navnet må desværre forblive ukendt, men tilknytningen til gårdene Rechlerich og Blairfindy samt Ballindalloch Estate kan måske hjælpe en med at spore sig i rigtig retning. Idyllisk placeret i Banffshire med det 840 meter høje Ben Rinnes i baggrunden er destilleriet i sandhed placeret i dalen med det grønne græs. Vi har set uafhængige aftapninger fra dette destilleri under navne som "The Whisky That Cannot Be Named", "Anonymas", "Blairfindy" og altså "Ballindalloch", Endvidere har Qualityworld selv aftappet destilleriet under navnet Rechlerich.
Til toppen af sidenBalmenach
Balmenach blev etableret af James McGregor i 1824. Det ligger smukt i landsbyen Cromdale ved et af de historiske vadesteder over River Spey. Året 1824 er nok ikke tilfældigt, efter som "the Excise Act" i 1823 havde nedsat skatten på sprit og samtidigt løftet det eksportforbud som Højlandet ellers havde været underlagt (hvor der ikke måtte eksporteres ud af Højlandet).
Destilleriet har levet en lidt omtumlet tilværelse, og var bl.a. lukket i 1940'erne og i begyndelsen af 1990'erne, da de var ejet af United Distillers. Overtaget af Inver House Distillers i 1997. Inver House er et af de mellemstore firmaer indenfor whiskyverdenen og de viderefører nu Balmenach, som dog også, om end ret sjældent, ses som uafhængig aftapning.
Til toppen af sidenBanff
Banff (udtales "bampf") blev stiftet i 1863 i byen af samme navn som kan føre sin historie helt tilbage til 1100-tallet hvor havnen blev grundlagt. Den ligger Banffshire i det østlige Speyside tæt på Glenglassaugh og Glen Deveron (lukkede) og det endnu fungerende Macduff. Destilleriet har ikke haft det nemt: det udbrændte i 1877, men blev genopbygget og blev også bombet under 2. verdenskrig og tilmed smadrede en eksplosion i kedelrummet igen destilleriet i 1953. Det sidste søm i Banffs kiste kom ved endnu en brand i 1991 hvorved de sidste tilbageværende bygninger delvist udbrændte og derefter blev revet ned.
Det blev lukket af ejerne, Scottish Malt Distillers, i den store lukkerunde i 1983 og findes nu kun på markedet i enkelte uafhængige aftapninger, som der i sagens natur bliver færre og færre af.
Til toppen af sidenBenriach
Benriach, der blev stiftet i 1898 af John Duff, ligger i hjertet af Speyside lige syd for Elgin. Nærmeste nabo er Longmorn destilleriet. Benriach er i dag et privatejet destilleri med veteranen Billy Walker i spidsen.
Destilleriet har ført en omtumlet tilværelse og blev således lukket allerede i 1900 og først genåbnet i 1965 af Glenlivet Distilleries Ltd. I 1978 blev det overtaget af Chivas Brothers Ltd., og i december 2001 af Groupe Pernod-Ricard, som lukkede destilleriet i august 2002. De nuværende ejere overtog i april 2004 og produktionen kom i gang igen i september samme år.
Siden genåbningen i 2004 har destilleriet bemærket sig ved at lave et væld af aftapninger, også vintage-aftapninger. Det er både bourbon- og sherrylagrede, røgede og ikke røgede, så det er vanskeligt i dag at tale om en egentlig ”husets stil”.
Til toppen af sidenBenrinnes
Destilleriet ligger faktisk lidt oppe af bjerget Ben Rinnes, som med sine 840 meter er en af tinderne i det centrale Speyside. Benrinnes blev først etableret i 1826 men allerede tre år senere blev destilleriet ødelagt af en oversvømmelse efter et voldsomt regnskyl blev til en flodbølge på vej ned ad bjerget.
Det nuværende destilleri dateres derfor til år 1835, bygget af William Smith & Co. I 1922 overtog Dewars destilleriet og det blev senere en del af Destillers Company Ltd (DCL) og senere i 1930 DCLs maltvirksomhed Scottish Malt Distillers (SMD) -- i dag ejes det af Diageo. Destilleriet leverede udelukkende til blended whisky og blev først aftappet af ejerne som single malt i 1991 i Flora & Fauna serien.
Destilleriet blev kraftigt moderniseret i 1955 og nogle år senere blev Saladin maltings indført for at gøre processen hurtigere og nemmere at styre. De blev dog fjernet i 1980'erne da de begyndte at få malten fra gruppens centrale malterier i stedet for at lave den lokalt på destilleriet. I 60'erne blev det udvidet med tre ekstra kedler, så det kom op på seks i alt. Der er dog en gammeldags ting der stadig bruges på Benrinnes: En såkaldt Worm-tub kondensator, som får dampene fra kedlerne til at kondensere. De fleste destillerier bruger de moderne shell-and-tube kondensatorer, men på Benrinnes og et par håndfulde andre destillerier (bl.a. Mortlach, Cragganmore og Talisker) bruger man altså stadigvæk den anden type, som køler langsommere end de nye kondensatorer og derfor giver nogle andre smagselementer mulighed for at komme "med over" i det færdige destillat.
Siden 1978 har destillationsprocessen været en slags triple-destillation (en af de få i Speyside), hvor foreshots og feints fra den første spiritkedel destilleres for sig i den anden spiritkedel (normalt føres disse rester tilbage til washkedlen og destilleres der sammen med den næste wash. Foreshots og feints fra den anden spiritkedel føres tilbage til den første spiritkedel og destilleres igen dér. Hjertet fra begge spiritkedler blandes sammen og lægges på fade.
Til toppen af sidenBladnoch
Bladnoch er sammen med Auchentoshan og Glenkinchie de eneste fungerende destillerier i det skotske lavlandsområde. Det blev stiftet af Thomas McClelland omkring 1817 (belejligt tæt på en lovliggørelse af mindre kedler og en nedsættelse af skatten på alkohol i 1816 -- der kom faktisk omkring 40 nye destillerier alene i lavlandet umiddelbart efter denne lov). Destilleriet ligger smukt ved River Bladnoch lige udenfor den lille by Wigtown. Det er det sydligste destilleri i Skotland kun få kilometer fra den engelske grænse i det sydøstlige Skotland.
Bladnoch har som mange andre destillerier levet en omtumlet tilværelse, med mange forskellige ejere indtil det i midt-firserne blev overtaget af Bells, som senere blev til Guinness og så til United Distillers & Vintners, som lukkede det i 1993 sammen med Balmenach, Pittyvaich og Rosebank (et andet glimrende lavlandsdestilleri).
I 1994 blev det købt af den irske entreprenør Raymond Armstrong. I første omgang var det simpelthen hans ide at bruge hovedhuset som sommerhus og der var en klar klausul i købskontrakten om at der ikke måtte destilleres. Imidlertid skiftede Raymond hurtigt mening og ville gerne destillere igen. Efter hårde forhandlinger med de tidligere ejere, fik han lov til at destillere igen og produktionen begyndte i år 2000.
Raymond har siden moderniseret destilleriet (men det er ikke på den måde et moderne destilleri -- det meste foregår stadigvæk ved håndkraft og uden computere), åbnet et stort populært besøgscenter og også startet en whiskyskole, hvor man (mod betaling, naturligvis) kan arbejde på destilleriet i en uge og på den måde lære aspekter af whiskyproduktion på første hånd.
Til toppen af sidenBowmore
Bowmore ligger langs bredden af søen Loch Indaal, i byen af samme navn, på den skotske ø Islay, som ligger i de indre hebrider. Det er øens ældste lovlige destilleri, tilbage fra 1779, stiftet af bonden David Simpson. Fra 1880erne og frem sås Bowmore allerede som single malt overalt i det engelske imperium og dermed er det et af de destillerier der har den længste historie som single malt. Siden da er det blevet kendt som et af de destillerier der har eksperimenteret meget med forskellige typer af deres single malt og malten ses også rigtigt tit fra uafhængige aftappere.
Bowmore malter en del af deres byg selv, og benytter en speciel teknik, hvor tørven fugtes og smuldres for at generere mere røg med mindre tørv. I det hele taget er destilleriet meget miljøbevidst (og disse initiativer sparer naturligvis også tit penge!), f.eks. bruges restvarmen fra produktionen til at opvarme øens svømmehal, som belejligt er placeret i en af Bowmores gamle lagerbygninger. Efter at have været ejet af det mindre familiefirma Morrison-Bowmore Distillers siden midt i 1960'erne, blev destilleriet (sammen med Glen Garioch og Auchentoshan) købt i 1994 af det japanske spiritusfirma Suntory. I øvrigt begyndte Jim McEwan, som i dag er hos nabodestilleriet Bruichladdich, sin karriere hos Bowmore, hvor han var i mere end 40 år.
Til toppen af sidenBrora og Clynelish
Brora og Clynelish er to søsterdestillerier, der ligger i Sutherland og dermed er de næstnordligste destillerier på det skotske fastland, kun overgået af Old Pulteney. Destillerierne ligger ud til Nordsøen i byen Brora - ret tæt på byen Wick, som huser Old Pulteney.
Det første Clynelish destilleri blev bygget i 1819 og begyndte at producere i 1821. Det blev bygget af en lokal herremand og "hans" bønder leverede belejligt råstofferne til produktionen (og måske stoppede de også med at lave deres egen hjemmebrændte whisky?). Senere blev det overtaget af familien Lawson, som var landmænd og de kombinerede de to erhverv i omkring 50 år. I begyndelsen af 1900-tallet var det et af de få destillerier hvis single malt var kendt udenfor lokalområdet.
Recessionen i første halvdel af det 20. århundrede tvang Clynelish til at lukke i 1931 og det blev ikke åbnet igen før i slutningen af anden verdenskrig.
I stedet for at modernisere det gamle destilleri da der var højkonjunktur i 1960'erne, byggede ejerne (UDV) et nyt destilleri på den anden side af vejen. Dette destilleri blev også kaldt Clynelish og de to destillerier kørte sideløbende frem til 1983, hvor det gamle blev lukket. Oprindeligt blev whisky fra begge destillerier solgt under navnet Clynelish, men da der fremkom protester over dette, blev whisky fra det gamle destilleri omdøbt til Brora og whisky herfra findes stadig i dag fra ejerne selv og fra en del uafhængige aftappere. Dette medfører det sjældne at man ikke altid ved hvilket af de to destillerier en given Clynelish er fra og det skaber naturligvis endnu en myte omkring den kult der er om det gamle destilleri.
Både Brora og Clynelish er røgede whiskyer og dermed eksempler på at røget whisky ikke kun kommer fra øerne, men kan laves alle steder. Især Brora har i dag en loyal fanskare og pga. at der i sagens natur bliver mindre og mindre tilbage i lagerhusene, er priserne relativt høje.
Til toppen af sidenBruichladdich
Bruichladdich (udtales "Bruch laddie" , men kaldes ofte bare "Laddie") blev bygget i 1881 i Argyll på øen Islay i de indre hebrider på vestsiden af det skotske fastland. Selvom Islay er kendt for sine meget røgede whiskyer, så er Bruichladdich ikke en specielt røget whisky, dog er destilleriet begyndt at lave en henholdsvis meget og ekstremt røget variant af sin whisky under navnene Port Charlotte (2001) og Octomore (2002).
I 1994 blev destilleriet lukket af ejerne, Jim Beam Brands, som netop havde opkøbt de hidtidige ejere Whyte & Mackay. Destilleriet var lukket til år 2000 hvor det blev købt af en række investorer, overvejende fra kredsen omkring den uafhængige aftapper Murray McDavid. Efter en grundig genopbygning af destilleriet har produktionen været i gang fra år 2001 under ledelse af den meget erfarne master distiller Jim McEwan, som tidligere var på Bowmore (et andet Islay destilleri) i mere end 40 år som kobbersmed, warehourse manager og distillery manager. De nye ejere fik også meget af det eksisterende whiskylager med, så der er blevet udgivet en sand strøm af aftapninger fra destilleriet siden. Derudover ses det også ofte aftappet af forskellige uafhængige aftappere, men de nye ejere er tilsyneladende lidt mere utilbøjelige til at sælge til tredjemand.
Til toppen af sidenBunnahabhain
Bunnahabhain (udtales "Bunnaharven") ligger på øen Islay, som er kendt for sine røgede whiskyer, men dette destilleri laver ikke røget whisky. Destilleriet ligger afsides, men meget skønt med udsigt til naboøen Jura. Det blev bygget i 1881, og ses sjældent som uafhængig aftapning. Derudover er destilleriet Islay-boernes favorit (hvilket er lidt sjovt -- man skulle tro at de var til det meget røgede, men sådan er der så meget) og måske prøver de at holde på hemmeligheden om denne gode whisky - udtalen er i hvert fald lidt svær for ikke-lokale - især i forhold til stavningen.
Destilleriets navn betyder "flodens munding". Ejerne er et af de få mellemstore firmaer i branchen: Burn Stewart, og de har efter at de overtog destilleriet fra Edrington gruppen, brugt megen tid og energi på at restorere og trimme bygningerne og produktionen. Firmaet ejer også den blendede whisky "Black Bottle" som indeholder whisky fra alle Islays andre fungerende destillerier (Kilchoman undtaget) -- det siger noget om øboernes sammenhold at dette mærke består på trods af de forskellige og skiftende ejerforhold. Derudover indgår den i de populære blends Cutty Sark og Famous Grouse.
Til toppen af sidenCaol Ila
Caol Ila ligger på Islay og navnet betyder passende "Sundet ved Islay", idet destilleriet ligger lige ved sundet der skiller Islay fra nabo-øen Jura. Fra kedelhallen på Caol Ila er der også meget passende installeret store panoramavinduer så man kan nyde udsigten til Jurabjerget kaldet "The paps of Jura".
Destilleriet blev stiftet i 1846 og ligger fjernt fra alting (også toldere!) ved byen Port Askaig.
Caol Ila er en røget whisky, men ligger sammen med Bowmore i "mellemgruppen" på Islay og altså ikke oppe i den røgmæssigt tunge ende som Ardbeg, Lagavulin og Laphroaig. Også på anden vis adskiller destilleriet sig fra de andre på øen, idet whiskyen lagres i Glasgow på fastlandet -- indtil 1972 var det faktisk destilleriets eget skib, the Pibroch, som sejlede råvarer til Caol Ila og tog fyldte whiskytønder med tilbage til lagervarehusene på fastlandet.
Malten er populær som det røgede præg i flere forskellige blends og den ses desuden i mange aftapninger fra destilleriet selv, såvel som fra mange af de uafhængige aftappere.
Til toppen af sidenCragganmore
Cragganmore destilleriet blev stiftet i 1869-1870 af John Smith. Smith var efter sigende en af datidens mest erfarne personer i branchen, som bl.a. havde arbejdet på Macallan, Glenlivet og Glenfarclas destillerierne. Faktisk var det ejeren af Glenfarclas som udlejede ejendommen i Ballindalloch til Smith, som navngav destilleriet efter den bakke som ligger bag destilleriet og hvis kilder udgør vandforsyningen.
Smith var en god forretningsmand og destilleriet var blandt de første som blev opført tæt på en jernbane for at drage fordel af denne på dette tidspunkt nye transportform. The Strathspey Railway Line blev derfor en vigtig brik i udbredelsen af whiskyen. John Smith døde i 1886 og efterlod forretningen til sin søn Gordon, som videreførte den og bl.a. ombyggede og moderniserede Cragganmore i 1901/1902.
Gordon Smith døde naturligvis også og hans enke solgte det i 1923 til Cragganmore Distillery Co. som var en del af White Horse Distillers Ltd. Senere blev det overtaget af D & J McCallum som eksporterede broderparten af whiskyen til Australien og New Zealand hvor den var mægtigt populær. Senere igen blev Cragganmore overtaget af United Distillers og det skulle vise sig at betyde meget for destilleriets rygte og udbredelse. I 1988/89 blev det nemlig valgt som repræsentant for Speyside regionen da UD lancerede deres "Classic Malts" serie. Brandet blev redesignet og bredt og massivt markedsført og i dag har Cragganmore sin faste plads blandt de klassiske Speyside whiskyer. Blandt andet pga. destilleriets plads i "Classic Malts" serien ses det sjældent fra uafhængige aftappere, men kommer dog frem nu og da.
Til toppen af sidenDailuane
Stiftet i 1851, beliggende mellem Ben Rinnes og floden Spey, imellem Aberlour og Glenfarclas i hjertet af Speyside. Ejes af giganten Diageo, men ses kun sjældent som single malt, da langt størstedelen går til Johnnie Walker - den fandtes dog i Rare Malts serien (som dog sluttede i 2005) samt i Flora & Fauna serien.
Al fragt til og fra destilleriet foregik frem til 1967 via damplokomotivet Dailuaine No. 1 som i dag er udstillet ved destilleriet Aberfeldy. Også jernbanen er bevaret og bruges til parader og andre specielle lejligheder. I det hele taget har destilleriet været meget traditionelt -- helt op i 1950'erne blev det drevet af energi fra to vandmøller og nogle kulfyrede dampmaskiner.
Til toppen af sidenDufftown
Dufftown ligger i det som har været kendt som whiskyverdenens hovedstad af samme navn i centrum af Speyside distriktet og som nabo til Wm. Grants destillerier (Glenfiddich, Balvenie, Kininvie) samt to andre destillerier der som Dufftown ejes af Diageo koncernen: Mortlach og Glendullan. Hvor Mortlach er almindelig som single malt, ses hverken Dufftown eller Glendullan særligt tit, på trods af at de er blandt Diageos største destillerier med en kapacitet på hhv. 4 og 18 millioner liter per år. Grunden til at de ses sjældent som single malt, er naturligvis at de primært indgår i Diageos forskellige blends, fortrinsvis i Bell's.
Dufftown destilleriet blev stiftet i 1896 og lå oprindeligt i en gammel mølle der blev ombygget til formålet, mens møllens udstyr naturligvis belejligt kunne bruges til at forarbejde malten. Destilleriet er blevet udvidet flere gange for at efterkomme efterspørgslen.
Til toppen af sidenGirvan
Girvan er et graindestilleri der ejes af det mindre familiefirma Wm Grant and Sons. Firmaet ejer de tre malt destillerier Glenfiddich, Balvienie og Kininvie. Disse ligger klods op ad hinanden i Dufftown midt i Speyside området, mens Girvan ligger i byen af samme navn i det sydøstlige Skotland, ikke så langt fra Bladnoch.
Girvan blev bygget i begyndelsen af 1960'erne efter Grant familien var blevet uenige med DCL som på daværende tidspunkt leverede grain whisky til Wm. Grants blendede whisky. På sin vis kan man sige at det var dette der var starten på single malt bølgen, idet Wm. Grant mens de ventede på at Girvans grain skulle blive gammel nok, begyndte at sælge Glenfiddich som single malt. I dag ses Girvan meget sjældent som single grain, da hovedparten af produktionen naturligvis indgår i Wm Grants blendede produkter.
Som et lille addendum kan det nævnes at der også i perioden 1966-1975 blev destilleret malt whisky på et lille destilleri indenfor Girvan komplekset under navnet Ladyburn. Der kommer en sjælden gang aftapninger fra dette destilleri, men der er i sagens natur længere og længere imellem dem.
Til toppen af sidenGlen Grant
GLEN GRANT DistilleryCategory: Speyside
Distiller: Glen Grant Distillery Company
Owner: The Seagram Company Ltd
An image on every bottle of Glen Grant depicts its tartan-clad founders - the brothers James and John Grant - supporting a cask of their whisky (or vice versa).
The Grants began their operation near Rothes in 1840 and soon found success. James, the elder, became Provost of Elgin before passing his business at Glen Grant to his son, Major James Grant. The major developed the distillery, later adding a Nº 2 complex which became known as Caperdonich.
In 1952 Glen Grant was merged with The Glen Livet Distillery and the association remains today, although both have been absorbed by the internationally famed Seagram empire. Glen Grant has a whisky chateau feel, with extensive gardens which were landscaped by Major James Grant. He also took trouble to install a whisky safe in the garden wall so that he could dispense hospitality as he showed visitors around. The practice is kept up today ant the guests' whisky can be cut with water from a handy burn which runs alongside.
The malt can be found in mature bottlings from vintage distillations dating back to the 1930s, although the five-year old is Italy's Nº1 selling malt.
- Extract from SCOTCH WHISKY TOP SINGLE MALTS
- by Doug McIvor and published by Select Editions.
Glen Moray
Glen Moray ligger tæt på Elgin i det nordlige Speyside tæt på River Lossie, faktisk ligger destilleriet højdemæssigt under flodens vandlinie og er derfor jævnligt udsat for oversvømmelser. Destilleriet er en del af den trio (sammen med Ardbeg og Glenmorangie) som i 2005 blev solgt af deres ejere (familierne Macdonald og Muir) til den franske gigant LVMH Moët Hennessy - Louis Vuitton, som udover mode og champagne (som navnet antyder) også ejer en række vin- og spiritusmærker.
Oprindeligt var destilleriet et bryggeri som blev konverteret til destilleri i 1897. I dag er Glen Moray måske mest kendt for sin brug af efterlagring (finishing), hvor whiskyen efter at have ligget på amerikansk eg overføres til tidligere vinfade (især Chardonnay og Chenin Blanc) i en kortere periode op til aftapning - en metode som destilleriet har opdyrket sammen med søsterdestilleriet Glenmorangie, som også er kendt for sine mange finishes. I Danmark måske bedst kendt som "husmalten" i en velkendt supermarkedskæde, men den bruges også i blends og aftappes ligeså af mange af de uafhængige aftappere.
Til toppen af sidenGlenlossie
Glenlossie ligger som navnet antyder ved River Lossie lidt syd for Elgin i det nordlige Speyside og blev bygget i 1876. Det ligger lige ved siden af Mannochmore (som dog først blev bygget langt senere i 1971). Det blev ombygget omkring år 1900 blandt andet med sin egen jernbanetilslutning. Som mange andre var det lukket under første verdenskrig og blev skadet af en brand i 1929, men overlevede og blev kraftigt udvidet i begyndelsen af 1960'erne for at imødekomme den stigende efterspørgsel af blended whisky og står i dag sammen med netop Mannochmore som industrielle destillerier med meget få ansatte. Glenlossie er en af grundingredienserne i de blendede whiskyer Haig og Dimple og har aldrig været markedsført intensivt som single malt, selvom det findes i aftapninger fra ejerne Diageo.
Glenlossie og Mannochmore fungerer i øvrigt på skift ved at de samme ansatte skiftevis arbejder på det ene og det andet.
Til toppen af sidenGlenrothes
Glenrothes ligger som navnet antyder i byen Rothes i Banffshire i Speyside. Destilleriet blev færdigbygget i 1878 som byens andet destilleri eftersom Glen Grant allerede var blevet bygget i 1840.
Glenrothes blev bygget af Wm. Grant and Co. (forvirrende nok er dette firma ikke det samme som Wm Grant and Sons, som ejer Glenfiddich, etc.). Ejerne indgik senere i partnerskab med Bunnahabhains ejere og stiftede dermed Highland Distillers, som i dag er blevet opslugt af Edrington Group, der også ejer bl.a. Highland Park og Macallan.
Som noget helt specielt er aftapningen af malten "udliciteret" til et af Englands ældste vin- og spiritusfirmaer, Berry Bros and Rudd (BBR). BBR er en institution indenfor udviklingen af vin og spiritus i Storbritannien og ejer blandt andet også den blendede Cutty Sark, hvori Glenrothes også indgår. Ejerne har valgt også at lade BBR stå for aftapningen af Glenrothes som single malt og de er kendt for at udgive den som "vintage", dvs. som malt destilleret et bestemt år (hvilket er en ret sjældent syn blandt destilleriernes egne aftapninger). Endvidere ses den jævnligt fra forskellige uafhængige aftappere.
Til toppen af sidenGlenturret
Glenturret, som af ejerne hævdes at være Skotlands ældste destilleri, blev grundlagt i 1775, men det er rapporteret, at der skulle være produceret whisky i området siden 1717. Destilleriet er beliggende i det sydlige højland ved bredden af floden Turret ved Crieff i Perthshire, og har siden 2001 været ejet af Highland Destillers.
Glenturret er et af Skotlands mindste destillerier, men har besøgscenter med både bar og restaurant, og der kommer ca. 200.000 besøgende årligt! Destilleriet er endvidere kendt for, at dets nu afdøde kat Towser kom i Guinness Book of Records, da den i sit 24 år lange liv, skulle være årsag til at 28.899 mus måtte lade livet (helt præcist!).
Til toppen af sidenHighland Park
Highland Park ligger på Orkney Øerne og er pt. Skotlands nordligste destilleri. Stiftet i slutningen af 1700-tallet af en smugler og præst(!) ved navn Magnus Eunson, som drev destilleriet ulovligt og gemte whiskyen i kirken. Det blev gjort lovligt i 1826 da Robert Borwick fik licens.
Der er mange ting, som adskiller Highland Park fra andre destillerier. De har f.eks. stadig egen gulv-maltning af tørvet malt og så får de ikke-tørvet malt fra fastlandet. De bruger tørv til at tørre byggen, men samlet set giver kombinationen af tørvet og ikke-tørvet malt et anderledes tørvepræg end f.eks. Islay-whiskyerne -- mindre markant, men aromatisk og elegant. De bruger også hårdt vand (som også Glenmorangie gør det) i modsætning til hovedparten af de andre destillerier. For mange er HP en af de klassiske skotske malt whiskyer, som har lidt af det hele.
Til toppen af sidenInchgower
Bygget i 1871 af Alexander Wilson, med rødder tilbage til 1824 og Tochieneal destilleriet - placeret udenfor fiskerbyen Buckie (tæt på kysten i Speyside, nordøst for Elgin, ret isoleret). Størstedelen går til blenden Bell's, men den ses også som 14 års under Flora & Fauna, tidligere i Rare Malts serien, samt som 22 års fadstyrke og hos nogle uafhængige aftappere.
Destilleriet har haft en spændende historie, bl.a. har det været ejet af byrådet i Buckie i 1930'erne hvor krisen kradsede og hvor byrådet altså besluttede at støtte byens erhvervsliv aktivt. Det blev udbygget i 1960'erne og ejes i dag af Diageo.
Til toppen af sidenLinkwood
Linkwood ligger i det nordlige Speyside tæt på Elgin og River Lossie. Det blev etableret i 1821 af Peter Brown - en lokal entreprenør - og blev navngivet efter familieboligen Linkwood House. Destilleriet har gennemgået flere ombygninger og udvidelser, blandt andet i 1873 og 1971.
Samtidigt er det ophav til en af de populære anekdoter om whiskyindustrien, nemlig den at alting påvirker processen og at intet derfor må ændres ved udstyr eller fremgangsmåder og rutiner. Dette princip gør blandt andet af buler i kedlerne genlaves når kedlerne bliver skiftet, men Linkwood er ophav til en endnu mere ekstrem fortolkning af dette princip: Efter det havde være lukket under 2. verdenskrig var det Roderick Mackenzie der overtog som manager og han var så konsekvent i sin insisteren på at intet måtte ændres, at han endog forbød rengøring af spindelvæv!
Linkwood er et af eksemplerne på at en Speyside whisky også kan være røget, dog ikke så meget som ø-whiskyerne.
Linkwood blev lukket 1985, hvor ejerne satte det i bero, men Diageo genåbnede det i 1990 og producerer igen på fuld kraft. Produktionen indgår hovedsagligt i de gamle UDV blend brands, som Haig's, White Horse, Dimple og så videre, men findes også som single malt - også fra en del uafhængige aftappere.
Til toppen af sidenMacallan
Et af Speysides mest prestigebetonede og kultomspundne destillerier, med officiel licens siden 1824 -- det menes dog at der er blevet destilleret på ejendommen siden 1700-tallet. Det ligger nær byen Aberlour, mellem Dufftown og Rothes i hjertet af Speyside. Macallan var tidligere kendt for deres single malt som udelukkende var lagret på ex-sherry fade og den mørke, søde, krydrede stil, men i begyndelsen af det 21. århundrede har de lanceret en serie aftapninger ("Fine Oak") fra ex-bourbon fade, så der er nu to "serier" af deres whisky.
Destilleriet er berømt for bl.a. en overdådig mængde af specielle og gamle vintage aftapninger og disse flasker henter da også høje priser på auktioner verden over. Destilleriet har også opkøbt nogle gamle flasker fra 1800-tallet og lavet "Efterligninger", den såkaldte "replica" serie, men der er senere blevet stillet alvorlige spørgsmålstegn ved ægtheden af nogle af de originale flasker. Udover de mange aftapninger fra destilleriet selv, ses malten også jævnligt som single malt aftappet af uafhængige aftappere.
Til toppen af sidenMannochmore
Mannochmore er et af de nyere destillerier i Skotland, fra 1971, bygget ved siden af Glenlossie ved Elgin i det nordlige Speyside, oprindelig med det formål at producere malt som kunne indgå i de forskellige Haig Blends, hvilket også Glenlossie gjorde. Et moderne og stort destilleri med enorm kapacitet.
Destilleriet ejes i dag af Diageo og findes som 12 års i Flora & Fauna serien, men er ellers kun sjældent set som single malt, da langt det meste går til de blendede whisky brands Dimple og Haig. Som et kuriosum kan det nævnes at Mannochmore også blev brugt til den "Sorte Malt" Loch Dhu, som kortvarigt var på markedet i begyndelsen af 1990'erne og selvom den ikke blev nogen succes, så er flaskerne i dag kultobjekter som handles til høje priser på auktioner.
Til toppen af sidenMortlach
Mortlach er et af de klassiske Speyside destillerier beliggende i Dufftown i det centrale Speyside. Det blev stiftet i 1823 af James Findlater sammen med to venner og det var det første som blev bygget i Dufftown, som senere er blevet kendt som verdens whiskyhovedstad (deraf talemåden: "Rome was built on seven hills, Dufftown built on seven stills").
Mortlach er blandt de største malt destillerier med en årlig kapacitet på næsten 3 millioner liter. Endvidere har de en meget speciel og indviklet produktionsproces: De seks kedler (tre wash og tre spirit) er alle forskellige og processen involverer 2,5 gange destillation som man kender det fra Springbank, men med en kompliceret opskrift hvor whisky fra alle tre spiritkedler vattes sammen til det endelige destillat der så lægges på fad. Dette, især den lille "Wee Witchee" kedel giver Mortlach den karakteristiske "kødfulde" smag og stil og har gjort den meget populær både hos blendere og i forskellige single malt udgaver. Faktisk siges det at United Distillers var meget i tvivl om det var Mortlach eller Cragganmore der skulle repræsentere Speyside da de lancerede "Classic Malts" serien og mange mener at det var Mortlach der burde have vundet dette slag.
Til toppen af sidenRosebank
Rosebank ligger i Falkirk ved Forth-Clyde kanalen i det centrale Lowland. Der er efter sigende blevet destilleret på stedet siden 1790'erne, men officielt stiftedes Rosebank i 1840'erne hvor James Rankine konverterede malteriet på det daværende Camelon destilleri til en selvstændig produktion. I 1890'erne fik det navnet Rosebank og i 1914 var det med som et af de stiftende selvskaber i det partnerskab som blev til Scottish Malt Distillers (SMD), senere Distillers Company Limited (DCL) og endnu senere en del af Diageo koncernen.
Destilleriet blev lukket i 1993, da efter Classic Malts serien var lanceret og de derfor kun mente at have brug for et destilleri til at repræsentere lavlandet (hvilket altså blev Glenkinchie). Mange begræder i dag denne beslutning, især nu hvor der i sagens natur bliver længere og længere imellem aftapningerne.
Til toppen af sidenScapa
Scapa er det næstnordligste fungerende destilleri i Skotland, kun overgået af Highland Park, men det er ikke med mange meter eftersom de begge to ligger på Orkney. Scapa blev stiftet i 1885 og ligger naturligvis ud til Scapa Flow - den kanal som adskiller Nordsøen og Atlanterhavet og den naturlige havn som ligger her har en rig historie - fra vikinger (mange af navnene er stadig skandinavisk klingende) til både 1. og 2. verdenskrig hvor Scapa Bay var flådebase. Faktisk brændte destilleriet under 2. verdenskrig men blev reddet delvist af det tililende flådemandskab.
I dag er de fleste af bygningerne fra 1959 hvor det blev moderniseret. Som Highland Park bruges der hårdt vand og derudover urøget malt. Endvidere er wash kedlen en Lomond kedel, hvilket i dette tilfælde giver en lidt tungere wash, der kommer over i den traditionelle pot spirit kedel.
I 1994 blev produktionen nærmest indstillet af ejerne Allied Distillers, men der blev stadigvæk produceret et par måneder om året ved at "låne" mandskab fra Highland Park. Bygningerne og produktionsapparatet var ved at forfalde, men så besluttede Allied i 2004 at restorere og "genoplive" destilleriet og fokusere mere på produktet som single malt.
Til toppen af sidenSpringbank
Springbank er et af de tre tilbageværende destillerier i Campbeltown, hvoraf det nyeste Glengyle er åbnet så sent som i 2004. Fra midten af 1700-tallet og frem var Campbeltown centrum for handel og whisky -- og byen havde i en periode på over 1000 år mere end 120 fungerende destillerier (udover de mange illegale). Imidlertid gik det tilbage i begyndelsen af 1900-tallet, hvor især 1. verdenskrig, den efterfølgende recession og den amerikanske forbudstid gjorde, at mange måtte dreje nøglen om.
Mitchell familien havde slået dig ned i området som landmænd omkring 1770. De var driftige mennesker og grundlagde Springbank destillieriet i 1828 og ejer det stadigvæk (i øvrigt sammen med det nyåbnede Glengyle destilleri og den uafhængige aftapper Cadenhead).
Springbank er på mange måder et kultdestilleri -- de laver alting selv, fra gulvmaltningen til aftapningen, som foregår i deres egen aftapningshal. Produktionen er også speciel, idet de som en meget få destillerier anvender et princip der kaldes 2,5 gang destillation, hvor en del af det færdige destillat er destilleret to gange og en del destilleret tre gange. Mitchell familien har også været foregangsmænd i andre henseender, f.eks. var de blandt pionererne indenfor at undlade at filtrere og undlade karamel i deres produkter. Springbank ses sjældent fra de uafhængige aftappere, da moderfirmaet er noget beskyttende overfor deres produkt og varemærke.
Til toppen af sidenStronachie
Stronachie var navnet på et nu lukket højlandsdestillieri der lå mellem Perth og Kinross. Da krisen var størst i første halvdel af 1900-tallet måtte mange destillerier lukke og således også Stronachie i 1928.
Dewar Rattray er en af de nyere stjerneskud på de uafhængige aftapperes himmel, men er et gammelt firma indenfor vin- og spiritusbranchen. Firmaet fandt en flaske Stronachie fra 1923 og sikrede sig denne på auktion -- dette var specielt interessant idet Dewar Rattray faktisk tidligere ejede Stronachie destilleriet.
De syntes det var en god og spændende whisky og derfra kom ideen om at genskabe smagen af højlandswhisky fra begyndelsen af 1900-tallet. De smagte og fik analyseret flaskens indhold og gik derefter på jagt efter et nutidigt destilleri med en tilsvarende smagsprofil. Efter megen søgning fandt de et fungerende destilleri som havde den samme stil og smag og herefter er Stronachie blevet aftappet som en 12-årig højlandswhisky.
Til toppen af sidenTamdhu
Tamdhu ligger i byen Knockando (nærmest overfor destilleriet der deler navn med byen) og blev stiftet i 1896 af nogle lokale blendere, men blev kort tid efter i 1899 solgt til Highland Distillers. Stedet blev valgt til dels efter den gode vandforsyning fra nærliggende kilde Tamdhu Burn, og dels fordi det var tæt på jernbanen. Det lå stille fra 1927 til 1947.
Det er det eneste Speyside destilleri som har sit eget malteri og det forsyner ikke kun Tamdhu selv, men også mange af de nærliggende destillerier samt andre som er under samme ejere: Highland Distillers/Edrington Group, bl.a. Highland Park. Malteriet er et moderne "Saladin" malteri, hvor både germinering, tørring med den ønskede grad af fenoler/tørverøg udføres automatisk i computerstyrede "cementbokse".
Tamdhu har en ret høj produktionskapacitet på omkring 4 millioner liter/år og bruges overvejede til The Famous Grouse og andre blends. Den ses dog også som single malt både fra destilleriet i en udgave uden alder såvel som fra uafhængige aftappere.
Til toppen af sidenTeaninich
Teaninich blev stiftet af Hugh Munro i 1817 og et af de tidligste med officiel licens til at destillere. Fik sin energi fra vandmøllehjul og dampkedler frem til midt i 1960'erne. Beliggende nær kysten i det nordøstlige højland (nord for Inverness, tæt på Dalmore og Glenmorangie). Ejes i dag af Diageo og bruges bl.a. i de store blends Dimple, Haig, Vat 69 og Johnnie Walker -- i det hele taget er produktet uhyre populært hos blendere. Den ses dog som 10 års i Flora & Fauna, samt som 23 års i Rare Malts serien, men den blev først udgivet officielt som single malt i begyndelsen af 1990'erne.
Destilleriet begyndte som et rigtigt landbrugdestilleri hvor Munro familien destillerede på deres egen malt -- i dag ligner det dog et større industrielt kompleks. Faktisk var der to destillerihaller i komplekset -- den ene anvendtes af Diageo til forskellige eksperimenter, mens Teaninich blev produceret i den anden. Den første hal blev dog nedrevet i 1999.
Til toppen af sidenTobermory & Ledaig
Tobermory blev stiftet (under navnet Ledaig) i 1798 af John Sinclair, og fik licens i 1823, men navnet har faktisk skiftet frem og tilbage igennem tiden. Det ligger (som ene destilleri) på den nordlige spids af øen Mull, og ses normalt som en lille sort buttet flaske med påtrykt tekst.
Navnet Ledaig benyttes om de versioner af Tobermory hvor der har været brugt tørverøget malt, for at skelne mellem den 'normale' lettere og urøgede Tobermory og den mere røgede og tunge Ledaig stil. Dog er whiskyens karakter i sig selv relativt let, fordi kedlernes design kun tillader det letteste af destillatet at komme igennem til fortætning. Alt whisky lagres på fastlandet, da de traditionelle lagerbygninger er blevet solgt fra til lejligheder.
Til toppen af sidenTomatin
Tomatin er Skotlands største malt destilleri med en maksimal kapacitet på over 13 millioner liter per år da det var på sit højeste. Det ligger på kanten af Monadhliath bjergene og med en højde på 315 meter over havet er det blandt de højst liggende af de skotske destillerier. Det blev stiftet i 1897 som et på den tid normalt destilleri med to kedler, men fra 1950 og frem til midten af 1970'erne blev det udvidet til en kapacitet på hele 23 kedler! Nogle af kedlerne er imidlertid blevet fjernet og det har reduceret kapaciteten til "bare" 7 millioner liter/år med 12 kedler tilbage -- det er dog stadig Skotlands største destilleri målt på kapacitet.
Det kunne ikke løbe rundt og da 1980'er krisen kradsede måtte destilleriet lukke og dreje nøglen om. Det var i 1985. Imidlertid blev det reddet af det japanske firma Takara Co. ltd. og er nu i produktion (dog ikke på 100% udnyttelse). Det indgår i de blendede whiskyer "Big T", Talisman og Antiquary og ses også som single malt fra moderfirmaet såvel som fra uafhængige aftappere.
Til toppen af sidenTomintoul
Tomintoul blev bygget i 1960'erne for at efterkomme den stigende internationale whisky efterspørgsel. Stifterne var to forskellige whiskykøbmænd fra Glasgow som altså ville sikre sig rigelige forsyninger og have noget at handle med overfor andre whisky købmænd. Det ligger i det centrale Speyside i nærheden af River Avon i byen af samme navn -- faktisk er Tomintoul en af de højst beliggende byer i Skotland og bruges som udgangspunkt for vandreture i de nærliggende bjerge.
Karakteren betragtes af de fleste som værende relativt let, og nogle mener af de meget høje kedler udstyret med "boiling balls" medvirker til at give den det lette præg. (Boiling Balls er en slags udposning på kedlens hals, som giver et ekstra tilbageløb, hvilket igen skulle give et lettere destillat.)
Siden 2000 ejes destilleriet af Angus Dundee distillers, et mindre firma indenfor industrien (udover Tomintoul ejer de også Glencadam destilleriet). Tomintoul ses som single malt både fra destilleriet og fra uafhængige aftappere om end det langt fra er den mest udbredte whisky.
Bristol Spirits
Bristol Spirits ejes af John Barrett, hvis familie i mange generationer indirekte har været i vin og spiritusbranchen som ejere af pubber og hoteller. John Barrett begyndte med at importere portvin til Storbritannien og fortsatte senere med cognac, det såkaldte "early landed" cognac, hvor ung cognac eksporteres i fadet til England og modner færdigt her. Man fandt i 1800-tallet ud af at det koldere og mere fugtige klima i England har en positiv indvirkning på modningsprocessen og dengang som nu er det almindeligt at det bedre borgerskab og mange organisationer som f.eks. det engelske kongehus og de gamle universiteter, har deres egne early landed cognacs liggende hos firmaer som Bristol Spirits.
Men for John Barrett stoppede det ikke med cognac. Barrett fandt på at gøre det samme med whisky og rom. Langt de fleste rom brands er i dag industrielle produkter og rom produceres over hele verden, selvom det oprindeligt var et produkt fra Caribien, samt Mellem- og Sydamerika. John Barrett (gen)opdagede de små lokale romproducenter på de caribiske øer og begyndte at opkøbe enkelte fade og importere dem til sin lagerkælder lidt uden for Bristol. Det fugtige og kølige klima har som nævnt en positiv indflydelse på modningen af tøndernes indhold. Endvidere aftapper Barret kun meget små mængder fra individuelle producenter, så hans produkter er ikke blandede af hundredvis af fade fra forskellige producenter og repræsenterer derfor de forskelle som produktionsudstyr, råvarer og fremgangsmåde giver. De enkelte produkter kan ses på Classic Rum
Til toppen af sidenCompass Box
Compass Box er et nyt og revolutionerende firma indenfor den skotske whiskyverden. Firmaet blev stiftet i år 2000 af amerikanernen John Glaser. Mens Glaser studerede i USA, blev han fascineret af i kursus i "Vinens kulturhistorie", som det lykkedes ham at tage to gange på trods af at det var overtegnet! Fascinationen af vin førte ham til Europa, hvor han blev ansat i firmaet bag Johnnie Walker (som også ejer adskillige vingårde). Imidlertid var der ikke job til ham i deres vin-afdeling og John tog derfor et job indenfor deres whisky produkter og endte som "brand manager for supreme blends" hvor han var ansvarlig for markedsføring og branding især i Asien.
Ironisk nok var det dette job der første til Compass Box, idet John over tiden begyndte at fundere over hvordan alle de forskellige brands han var ansvarlig for passede sammen, var der en husstil indenfor de whiskyer? Det var der ikke, og i det lange løb syntes John at der var brug for en samlet strategi for den whisky han havde lyst til at have med at gøre. Det førte til at han stiftede sit eget firma.
John ønsker et opgør med det klassiske image for whisky har (måske især i Storbritannien og USA) hvor det er ældre mænd i pænt tøj foran kaminen med store "tumbler" glas, der har en slags "monopol" på at drikke whisky. Tillige var og er der tit den fordom at single malt whisky er finere end andre whisky typer. John ønskede at vise at whisky kan være for alle, at man kan nyde den på mange forskellige måder og at man i det hele taget skal gøre som man har lyst til. Endvidere ønskede han som sagt en gennemgående husstil som skulle være til stede i alle hans whiskyer. Han reintroducerede whisky som er blandet sammen af flere fade, både malt, vatted (en blanding af forskellige malts), vatted grain (blanding af forskellige grains) samt klassisk blended whisky (blanding af malt og grain) i meget små mængder og med en ekstrem fokus på kvaliteten af de fade der indgår i blandingen. Dette bevirker at John overvejende bruger first-fill ex-Bourbon fade og at han hverken koldfiltrerer eller tilsætter farve til sine whiskyer. Johns husstil er bedst kendetegnet med en underliggende sødme og fedme som giver en tiltalende lyst til mere, det han selv kalder "Moreishness".
Hans whiskyer er blevet meget populære og har vundet et hav af priser. Udover hans egen serie har han lavet individuelle whiskyer til andre, f.eks. til whiskybutikkerne La Maison du Whisky i Frankrig, Park Avenue Liqours i New York, samt det berømte Craigellachie Hotel i Skotland.
Pt. er der de følgende whiskyer i hans egen portefølje:
Asyla
En blended whisky. Let, men dog med en underliggende sødme og fedme som husstilen lover. Dejlig malt som kan drikkes i en række sammenhænge: som aperitif, som longdrink med mineralvand på terrassen om sommeren og kølet som snaps til mad, f.eks. skaldyr.
Eleuthera
En vatted malt, i den nuværende udgave baseret på Glenlossie (18 år), Caol Ila og Clynelish (begge 12 år). Meget fyldig og kompleks med en del røg, men stadigvæk fyldig, kompleks og med den underliggende sødme intakt.
Hedonism
En vatted grain (hvilket et ekstremt sjældent). Med denne whisky ønskede John at vise hvor god grain whisky (som ellers er lidt undervurderet) kan være. Grainwhiskyen kommer fra de to destillerier Cameronbridge og Cambus og de fade der indgår er mellem 12 og 23 år gamle. Den er utroligt fyldig og kompleks med vanilie, karamel, kokos og kakao, utroligt lang og elegant smag.
Peat Monster
En vattet malt, som først blev lavet eksklusivt til Park Avenue Liqours i New York, men pga. den store efterspørgsel er den nu en fast del af Johns egen serie. Som navnet mere en antyder, så er det en røgbombe, men stadigvæk med husstilen intakt, så røgen ledsages af en dejlig fyldighed og fed sødme. Den nuværende udgave består af Ardmore og Caol Ila.
The Spice Tree
Til dem der troede at John Glaser snart ikke kunne finde på nye og samtidigt gode måder at innovere whiskyverdenen: snydt igen! Med Johns interesse for vin kom det naturligt til ham at undersøge hvordan topvingårde bruger tønder til at lagre rødvin på. Han fandt frem til at en af hemmelighederne bag mange franske topvine var at de brugte en helt anden type eg end den der sædvanligvis bruges til whisky: Sessile eg. John fik fremstillet nogle specielle tønder med stave af sessile eg i og lagrede sin whisky på denne tøndetype for at egen kunne tilføre den specielle krydrede smag: Resultatet er endnu et pletskud fra Glaser.
Orangerie
Orangerie er ikke en whisky, men en stærk whiskylikør, som John først lavede som et privat eksperiment som julegave til sine ansatte og forretningsforbindelser -- det er whisky med hele krydderier, bl.a. nellike og kanel samt skal af økologiske appelsiner. Efter dens umiddelbare succes laves der nu en meget begrænset mængde hvert år til jul.
Til toppen af sidenJohn Milroy
John Milroy er en institution og legende indenfor den skotske whiskyverden. Han stiftede og ejede i mange år den berømte vin- og spiritusbutik Milroys of Soho i London. Milroys of Soho var den første butik som indså potentialet i single malt whisky. Mens mange andre butikker ikke havde nogen single malts, havde Milroys 5-10 stykker og da de andre endelig fik 5-10 malts på hylderne havde Milroy naturligvis 30-40 stykker. Og så videre... således har Milroys i mange år været en af de absolut bedste og velassorterede whiskybutikker i London.
Da John Milroy blev 70 solgte han forretningen, men stoppede ikke sit engagement i whiskybranchen af den grund. Han begyndte at aftappe sine egne whiskyer og han er ikke bange for at eksperimentere med formen og indholdet, men kvaliteten er uovertruffen i alle tilfælde. Milroy koldfiltrerer ikke og tilsætter heller ikke farve. Han har modtaget den højeste udmærkelse fra denskotske whiskyindustris organisation SWA: "Keeper of the Quaich", men på hans flasker står der blot "Keeper of Quality".
Silver Barley
Silver Barley er en ung blended whisky. Milroy har designet den til at være let tilgængelig for nye og rutinerede whiskynydere. Den kan også bruges som mixer i kaffe eller cocktails.
Frisky whisky
Frisky whisky er en rigtigt "opstrammer" efter en lang dag. Den holder hele 60% alkohol.
Dram House
Dram House er en 12-årig vatted malt whisky som består af 12 forskellige malt whiskyer fra både Speyside og Islay.
Milroys Finest Jamacian Rum
Milroys Finest Jamacian Rum er en gammel rom fra Jamaica aftappet specielt for John Milroy.
Til toppen af sidenArmagnac Delord
Armagnac Delord er en lille producent i Bas Armagnac området. Huset blev grundlagt af Prosper Delord i landsbyen Lannepax i 1893. Prosper Delord var allerede på det tidspunkt en erfaren destillatør med erfaring fra mange forskellige destillerier overalt i Frankrig. Dengang var det nemlig normalt, at destillatører rejste rundt som en slags konsulenter og arbejdede for mange forskellige huseDa han kom til Armagnac faldt han imidlertid for Armagnac og stiftede sit eget hus. Det blev til Armagnac Delord Brødrene, da hans to sønner Gaston og Georges overtog alambic kedlen og fortsatte med den samme passion for god Armagnac som deres far. I dag er det tredje generation - Jacques and Pierre Delord - som driver firmaet og endnu en generation - Jérôme and Sylvain - er også godt på vej.
Familiens vinmarker er tilplantet med Colombard, Folle Blanche og Ugni Blanc druer. Efter høsten destilleres der der i november og december. Der bruges udelukkende små kobber alambic kedler, som langsomt (kun omkring 30 liter i timen) koncenterer vinen til det destillat der efter lagring bliver til Armagnac. Dette giver en langt mere kompleks spiritus end de producenter der bruger kontinuerlig destillation i kolonnekedler.
Udover den uovertrufne kvalitet, er en anden interessant ting ved Delord, at de går efter forskellige stilarter i deres forskellige ældre aftapninger, en filosofi der gør at det ikke kun er alderen der er forskellen på deres forskellige vintage aftapninger.
Til toppen af sidenPersonlige oplysninger | Copyright Qualityworld 2007 |
Bliv fan af QW
Kontakt os
Qualityworld ApS
Solbjergvej 3A
2000 Frederiksberg
Telefon ude af drift i december
e: info@qualityworld.dk
Åbningstider 2010:
Mandag-fredag kl. 12-18
Lørdage kl. 10-15
Første søndag
i hver måned kl. 10-15
Vi bor 10m fra Frederiksberg Metro station - se driften her:
Nyt website på vej
Vi gør hvad vi kan - men bær over med os hvis det driller. Ring på 4485 1485 hvis du har problemer og skal have hjælp.
Vidste du:
BERRY BROs & RUDD - Ånden i glasset og spøgelser i kælderen. Berry Bros. & Rudd er en af Skotlands ældste familieejede whiskyfirmaer og med et af de største arsenaler af whisky, rom, early landed cognac mm. som nu importeres i Danmark af Qualityworld.
Husk også at besøge:
WhiskyOwner.com
AliasSmith.dk
WhiskyMiddag.dk
WhiskyClassified.dk
Besøg også vores leverandører:
Adelphi
Alchemist
Alias Smith
Aha Toro
Arette
Dewar Rattray
Stronachie
Berry Bros && Rudd
The Bitter Truth
The Bottlers
Bowen Cognac
Bristol Spirits
Chabasse Cognac
Compass Box Whisky
Damoiseau Rhum Agricole
Delord Bas-Armagnac
Dun Bheagan
Creative Whisky Co. Ltd.
Fantinel
Hart Brothers
James MacArthurs
