Ny adresse - Solbjergvej 3A, 2000 Frederiksberg

Vi sælger ud for kurator for konkursboet for Whiskysalg Aps der er derfor løbende gode tilbud!

---

                     

---

Whiskyhistorie og inddelingen af skotland i regioner

Det siges at livets vand -"uisge beatha", kom til Skotland på ryggen af en kæmpe som kom fra Irland. Om det forholder sig sådan i virkeligheden vides ikke, men destillation af whisky i Skotland kan spores tilbage til 1494 i munkeklostrene. Successen spredte sig derefter som en steppebrand og i det 16. århundrede havde enhver bonde med respekt for sig selv et lille hjemmebrænderi.

Whiskyhistorie

- kort fortalt af David Larsson

1. Whisky – Irland eller Skotland ?!
2. Myter
1. Henry II’s soldater under invasion af Irland i 1174
   (nævnt af J A Nettleton)
2. Basis for J A Nettleton er sikkert Samuel Morewood
   (A philosophical and Statistical  History of the Inventions and Customs of Ancient and Modern Nations in the Manufacture of Inebriating Liqueurs - 1838)
3. Sir Thomas Savage gav soldaterne Uisge Beatha før kampen mod englænderne
   Det var dog Aqua Vitae ifølge Thomas Campion

Aqua Vitae (vin) -> Uisge Beatha -> Uisge -> Whisky (øl/byg)

1. Whisky – Irland eller Skotland ?!
2. Facts
1. Giraldus De Barri (Gerald of Wales / Cambrensis) nævner intet i Topographica Hibernica eller Expugnatio Hibernica fra 1188
2. John of Gaddesden i  Rosa Anglia nævner Aqua Vitae i 14-1500
   men lavet af vin, ikke øl (benyttet mod lammelse af tungen)
3. Jonus Life of St. Columbanus, skrevet i 589-640, nævner brygning af Ale
   fra hvede og byg
4. Annals of Ulster fra 1013 nævner druk med døden til følge
   men ikke hvad der drikkes.
5. Meget senere i Annals of Clonmacnoise nævnes at det var Aqua Vitae
   første skriftlige reference i Irsk literatur – men fra Vin eller Øl ?
6. 1494 Scottish Exchequer Rolls – Aqua Vitae og Malt nævnes sammen
7. 1556 Act of Parliament i Irland, nævner både Aqua Vitae fra vin og fra korn
8. 1585 Referencer til skadelig effekt af overdreven brug af Aqua Vitae fra korn

 

SKOTLAND og generelt

1. Destillation år tilbage til de gamle egyptere og kina – men dengang for parfume
2. Cirka år 4000 fkr. Arkæologiske beviser på organiseret brygning i Skotland
3. Cirka år 500: Araberne opfinder destillationsprocessen
4. Cirka år 1100: Destillation kommer til Irland med munke
5. I de mere nordlige lande var det ikke druer og vin, men kornprodukter, især byg
6. Højst sandsynligt har Irske munke taget teknikken med til skotland
7. St. Columba rejste fra Irland til Skotland (Iona) i 563
8. 1494 Exchequer Rolls of Scotland: ordre fra Kong James IV for ”eight bolls of malt to Friar John Cor of Lindores Abbey, with which to make aqua vitae”
9. 1600 tallet – munkeordnerne opløses, bruger deres evner til at destillere whisky
10. Whisky destillation spredes til bondegårde over hele skotland
11. Pæreformede Pot Still og koldt vand til kondensering forbedrer resultatet
12. 1505 Guild of Surgeon Barbers får monompol på produktion af aqua vitae
13. Der er mange søgsmål for at håndhæve dette monopol
14. 1644: Skat på sprit indføres i Skotland
15. Slutningen af 1600 er de første kommercielle (lovlige) destillerier igang
16. 1708: Officiel produktion: cirka 450.000 liter (100.000 gal)
17. 1736: ”The Gin Act” giver whisky vind i sejlene (en skat kun på Gin)
18. 1738: Officiel produktion: cirka 1.240.000 liter (275.000 gal)
19. Omkring her at uisge beatha bliver til usky og senere whisky
20. Større gårde og husholdninger har egen destillationskedel
    (lovligt til produktion for eget forbrug)

1. Whisky drikkes ofte direkte og ofte tilsættes urter, krydderier og honning
   drikkes i frugtpunch og varme toddies for at skjule den grimme smag
2. 1779 størrelsen på private stills sættes ned fra 45L (10 gal.) til 9L (2 gal.)
   – toldere får hjemmel til at konfiskere og ødelægge større stills
3. 1781: Privat destillering forbydes
4. 1784: ”The Wash Act” introducerer lavere skat nord for ”the Highland Line” 
   (for at opfordre de ulovlige destillerier i højlandet til at få licens)
   Kun 1 still på max. 90L (20 gal.) – skat på 1£ per gallon (4.5L) pr. år
5. 1785: Eksplosiv vækst i antallet af lovlige destillerier i Highlands
   Forbud mod eksport af highland whisky (også internt i skotland)
6. Forbudet giver eksplosiv vækst af lovlige lowland destillerier
   Disse kan på trods af højere afgift sælge whisky til alle skotske byer og til england
7. 1822: King George IV erklærer ved galamiddag i Edinburgh at (ulovlige) Glenlivet er hans favorit og at den skal bruges til alle skåle ved skotske officielle ceremonier
8. Elizabeth Grant skriver i ’Diary of a Highland Lady’ om den Glenlivet hun sender til Kong George ”Whisky long in the wood...mild as milk”
   –første reference til lagringens positive effekt
9. 1830: Patentkedlen, Robert Stein - grain-sprit
10. Patent Still videreudvikles af Aeneas Coffey
11. 1835 Royal Brackla får tildelt ’Royal Warrant’ af William IV
12. Dronning Victoria beordrede alle kongelige hestevogne til at have en flaske whisky under førersædet til nødstilfælde
13. 1850’erne: blendede malts introduceres af Arthur Bell og John Dewar
    Blanding med grainwhisky introduceres af Andrew Usher
    – for at give konsistent kvalitet og genkendelig smag
14. 1863: Pylloxera angreb ødelægger Frankrigs vinstokke
15. 1890: Blended whisky boomer og international eksport indledes
    (John Haig, John Walker, James Whyte & Charles Mackay etc.)
16. I 1890’erne blev der bygget 33 nye destillerier (21 af dem i Speyside)
17. 1892: Lagre: 9 mio liter (2 mio gallons)
18. 1898: Lagre 405 mio liter (90 mio gallons)
19. 1899: 161 producerende destillerier
20. 1898: Pattisons blending company går konkurs og tvinger flere destillerier med sig
21. General økonomisk, krise Boer krigen og ændring i efterspørgsel og ’trend’
    (Kong Edward VII afviser whisky til fordel for vin og brandy)
22. Der er flere tvister mellem destillerierne og blenderne om ’hvad rigtig whisky er’
23. 1915: Immature Spirits Act definerer for første gang acceptabel kvalitet
    – lagres på fad i minimum 3 år
24. 1909 øges afgiften for destillerierne, i  1915 øges den med 30%, whiskyeksport forbydes i 1917 og flere destillerier tvinges til at lukke (hungersnød kræver at kornet bruges til mad)
25. 1914-1930: Første verdenskrigs rationering, forbudstiden og anden verdenkrig
26. 1918 afgiften fordobles for at betale for krigen og øges yderligere i 1919
27. 1920’erne – afholdendenheds bevægelserne får fodfæste i England og USA
28. Laphroaig og White Horse tillades i USA som medicin
29. Cutty Sark smugles til USA i 1920’erne af Captain William McCoy
    – og man begynder at kræve ’the real McCoy’ i spillestederne og smuglerkroerne
30. 1924: 84 producerende destillerier  -  1933 kun 2 producerende destillerier
31. 2. Verdenskrig gør skaden værre –> næsten 45 år med tilbagegang og krise
32. 60-70’erne: Produktionen effektiviseres og konsolideres, mothballed destillerier genåbnes og andre udvides og genopbygges
33. 1958 Tormore og Glen Keith åbnes – de første nye destillerier siden Glen Elgin i 1900
34. Maltning, blending, aftapning etc. centraliseres og markedsføring øges

 

1. UDV opkøber destillerier, ender med at eje over 60 (mange forbliver dog mothballed), fussionerer med Guinness og ender som Diageo
2. Andre giganter er Bacardi, Pernod Ricard og Suntory
3. 1960’erne: Glenfiddich introducerer single malt internationalt – rent held, man sætter en del af produktionen tilside til internationalt salg i håbet om ikke at blive tvunget til fussion e.lign.
4. SMWS starter i 1975 med at opkøbe fade til deres ’medlemmer’
5. 1978: Salget af blended whisky kulminerer med 300 millioner liter
6. Whisky er en af Skotlands største eksportvarer
7. Blended udgør stadigvæk 85-90%, men single malt andelen er stadig stigende

 

IRSK WHISKYHISTORIE

1. 1661 første skat på 4pence pr. gallon (4.5L)
1. The Excise blev oprettet
2. 1761 fik C&E mere magt og beføjelser
3. Frem til 1823 ændrede afgiftsstrukturen og reglerne sig konstant
4. 1823 Stills < 40 gallons (180L) ulovlige - 10£ for licens til større stills
5. Forsøg på at gøre det nemt og lukrativt at blive registreret og lovlig
6. I slutningen af 1800 var der over 2000 destillerier i Irland
7. De 4 største var fra Dublin:
   John Power, John Jameson, George Roe og William Jameson
8. Der solgtes til hele det Britiske Emperie og alle kolonier
9. 1872 Phylloxera
10. Irsk whisky solgte mere end skotsk
11. ‘whisky and soda’
12. 1840-1850 Father Mathew – Capuchiner munk
13. Afholdsforeninger over hele landet
1. (kommer først i skotland omkring 1920)
14. 1838 mere end 21.000 udskænkningsteder
15. 1844 omkring 13.000
16. Omkring 1850 var skotske blends populær eksport
17. 1850 Irsk Whiskey havde ca. 60% af verdensmarkedet
    – i 1980 var det nede på 2%
18. Problemer med ulovlige blends fra agenter
19. 1897 de 4 fra Dublin udgav bogen Truths About Whisky
20. 1916 Irske uafhængighedskrig -> import forbud i Emperiet
1. Canada, Syd Afrika, Australien, New Zealand og Indien
21. 1920-1933 forbudstiden i USA
22. Locke’s, Comber og Tullamore var væk i 1950erne
23. Jameson og Powers var blandt de få overlevende med store lagre
24. 1966 Irish Distillers Company skabes
1. Jameson, Power’s og Cork Distilleries – Myten om tripple distilled, unpeated
25. Cork Distilleries var allerede en samling af mindre destillerier
26. Starten af 1970’erne købte Irish Distillers Bushmills (Ulsters sidste)
27. Nye Midleton i 1975 – kun malt og umaltet byg
    (ikke længere hvede, rug og havre – brugt frem til 1960’erne)
28. Pernod-Ricard endte omkring 1990 med at købe Irish Distillers
1. De sidste personer fra de gamle destilleri familier forlod virksomheden
29. Jameson og Bushmills skulle ud til verden – resten kun i Irland
30. 1987 Cooley åbner og skaber nye brands
31. På de sidste 8 år er salget af Irsk whiskey fordoblet

 

KENDTE IRSKE BRANDS

1. John Power 1791 – overgik i 1966 til Midleton under Irish Distillers
2. Millars fra 1843, forsvandt omkring 1960 – nu produceret af Cooleys
3. Paddys – 1930’erne Paddy Flaherty var sælger – nu produceret på Midleton
4. Readbreast (brand under Jameson), startede i 1939, forhold 2:1 exsherry:exbourbon
5. Bushmills - Ulsters sidste - Stiftet i 1784 (licens i området i 1608) - Ødelagt af brand i 1885
6. Jamesons – John Jameson, overtog Bow Street Distillery ca.1780, nu produceret på Midleton
7. Kilbeggan (1757) og John Locke’s – lukket i 1953 – nu produceret af Cooleys
1. Kilbeggan bygninger og område opkøbt af Cooleys, renoveret som lager og cooper site
2. Tullamores gamle still blev fragtet dertil og står klar
8. Midleton – gammel mølle – købt i 1825 af James/Daniel/Jeremiah Murphy – brugte vandmølleenergi
9. Tullamore Dew 1829 af Michael Molloy – Irish Mist Likør i 1948, lukkede i 1954, prod. nu på Midleton

 

Højlandslinien

Der gik dog ikke lang tid før regeringen fik pålagt skatter og diverse restriktioner på whiskyproduktionen. I 1781 blev de mange private destillerier ulovliggjort men da det ikke så ud til at få stor virkning på antallet af dem, blev "The Wash Act" indført tre år senere i 1784.
Denne lov kom til at have stor betydning for den senere koncentration af whiskydestillerier i Skotland. Der blev trukket en linie gennem Skotland kaldet "højlandslinien" og alt whisky som blev produceret nord for denne linie blev beskattet mindre. Intentionen var at opfordre de ulovlige destillerier til at blive lovliggjort. For ikke at favorisere højlandet for meget, blev det dog forbudt for disse destillerier at eksportere deres whisky. Dette betød så en stor vækst af destillerier i det skotske lavland, som på trods af deres højere skatter kunne sælge til de skotske storbyer og England.
Der skulle dog gå omkring 40 år før effekten af loven begyndte at virke efter hensigten. Først med nye lovgivninger i 1822 og 1823 hvor der blev slået endnu hårdere ned på illegale destillerier og opmuntringerne til legal destillation var blevet store nok skete der for alvor noget! Antallet af licenserede destillerier voksede kraftigt nord for højlandslinien, især i det som nu betragtes som hjertet af whiskyproduktion i Skotland - Speyside.
I midten af det 1800 århundrede var whisky stadig et upålideligt produkt, hvis kvalitet svingede kraftigt. Men John Dewar og Adam Perth, to købmænd fra Perth, fik den idé at blande mange whiskyer sammen for at få en mere ensartet smag.
På samme tidspunkt fik man også den idé at man kunne blande det billigere grainwhisky sammen med maltwhiskyen, og blended whisky fik sin fødsel. De næste 50 år blev et regulært boom for whiskyindustrien og mange af de destillerier som findes i Skotland i dag er grundlagt i den periode.

Regional Klassificering

Den regionale klassificering af whisky er indført af den skotske handelsorganisation "Scotch Whisky Association". Den klassiske regionale opdeling af de whiskyproducerende områder er Highland, Lowland, Islay og Speyside. Destillerierne på Islay (med få undtagelser) producerer whisky som er blevet fremstillet med brug af store mængder tørverøg, og den store koncentration af destillerier i Speyside(45) har betydet at disse to områder bliver betragtet som selvstændige regioner.
Men fortæller den regionale klassificering dig noget om hvordan whiskyen smager? Smager en whisky fra Speyside så specielt at man ikke kunne forestille sig at den kom et andet sted fra, og er alt Islay whisky meget røget?
Med hensyn til Islay findes der 2 destillerier (Bunnahabhain og Bruichladdich) hvis stil er markent anderledes end de 5 andre. Og selv indenfor de 5 som producerer whisky med megen tørverøg skiller Bowmore sig især ud, med lavere phenolindhold og mange nye typer af finishprægede whiskyer (Dawn, Surf, Darkest mm.).
Tager man en tur gennem whiskyens hjerteland Speyside, og smager på de mange whiskyer vil man også erfare en store variation indenfor denne region. Højlands regionen dækker alt fra det østlige højland til de øerne på de vestlige hebrider og den nordlige Orkney. At skulle betragte whisky fra denne region som havende en bestemt karakter, svarer til at sammenligne en Saab med Velux Solex. De har begge en motor og hjul men så holder sammenlignen også op.

Der er derfor blevet gjort mange forsøg på at opdele de 4 regioner Højland, Lavland, Speyside og Islay i yderligere distrikter. En ting er dog vist. En regional klassificering er god til at fortælle dig hvor du kan finde destilleriet, men hvis du skal klassificere whiskyen smagsmæssigt er man nød til at smage på den - og heldigvis for det.