e-mail og kontakt Qualityworld

Ny adresse - Solbjergvej 3A, 2000 Frederiksberg

Vi sælger ud for kurator for konkursboet for Whiskysalg Aps der er derfor løbende gode tilbud! - FEBRUAR-TILBUD

WhiskyOwner.com

- Bliv medejer af et whiskyfad idag, det er billigere end du tror!

Det er altid en god dag til at blive WhiskyOwner fordi

WhiskyOwner.com logo - tegnet af Flemming Parking, stolt WhiskyOwner.

Bliv WhiskyOwner

Det er meget billigere end de fleste tror. Det er unikt, det er enkelt, det er den perfekte gave.

  • Du bliver medejer af et whiskyfad (eller rom eller cognac) for 395-895 kr. alt efter alder, type og destilleri. Hermed får du får mulighed for at få en unik samling af særlige flasker
  • Du har herefter ret til typisk 2/3 eller 4 stk. 70cl. fadstyrke flasker for 195 kr./flaske
  • Dette giver en samlet flaske pris (når man regner både andel og aftapning sammen) på 300-425 kr.pr. flaske ved 4 flasker - du betaler først for aftapning, fragt mm. når fadet tappes
  • Fadene har oftest allerede lagret 8-15 år, så kvaliteten kan vurderes før køb og aftappes normalt indenfor 3 år
  • Der aftappes ved fadstyrke (typisk 55-65%) og vi hverken koldfiltrerer eller tilsætter farve
  • Du forpligter dig ikke til noget - du kan altid springe fra med indskuddet som eneste udgift og du kan altid vælge at købe færre end de 4 flasker - du bestemmer selv hvor mange
  • Du får et flot certifikat, der kan bruges som gave (se eksempel)

liv medejer af et whiskyfad for 495kr og få billige flasker super-whisky!
For 495kr får du en andel i et skotsk single malt whiskyfad, der giver dig ret til 6 flasker god whisky når fadet aftappes.
Ved aftapning betaler du for flasken, prop, etikkering, aftapning, foliering, fragt, afgifter og moms. I dagens danmark til nutidspriser er det ca 190kr /flaske – dvs. du i alt inkl. andelens pris får dine whiskyer til lige under 280kr pr. flaske, svarende til under halv pris i forhold til butikkerne.
Målet med WhiskyOwner.com er at give ’normale’ whiskyinteresserede en unik mulighed for selv at eje en eller flere andele af et eller flere fade whisky, til så god en pris som mulig. Samtidigt skal de efterfølgende udgifter holdes på et minimum og høj kvalitet skal tilstræbes, så man som whiskyejer ender med god whisky til billig penge – helt præcis bliver det udvalgte og prøvesmagte fade aftappet ved fadstyrke (typisk 55-62%) uden koldfiltrering, og uden tilsætning af farvestof (karamel) til under 300kr. flasken.
Sammenlignet med tilsvarende koncepter hvor man køber et helt fad direkte fra et destilleri har man med WhiskyOwner.com et par klare fordele, da man ikke skal betale 8-10.000 for at komme igang, man ender ikke med et urealistisk højt antal flasker man ikke kan sælge, man kan vurdere kvaliteten af fadet samt det optimale aftapningsår, hvilket er svært ved helt friske fade, og man skal kun vente 2-4 år på sine flasker istedet for 8-14 år. Samtidigt gør den lille udgift også at man som samler eller entusiast nemt kan få råd til flere andele i forskellige fade og dermed opnå en hel række gode og unikke whiskyer til favorable priser.
Mod et mindre gebyr kan man tilmed få sin helt egen etiket sat på, du kommer bare med designet, der dog lige skal godkendes tekstmæssigt, og så digitaltrykker vi 6 etiketter og pålimer disse på dine flasker – merprisen er 35kr / flaske, så det er ikke uoverkommeligt at få et par unikke gaver.
Da en del af værdien i konceptet ligger i ’bevidstheden om at være whiskyejer’ sørger WhiskyOwner.com for udfærdigelsen af et flot og seriøst designet certifikat, der klart angiver og identificere den enkelte ejer samt det pågældende fad, med alle detaljer om dette fad der måtte forefindes.
For de fleste er det med ejerskabet det afgørende, men da det i sidste ende jo er whiskyen det kommer an på har WhiskyOwner.com valgt at indkøbe fade der allerede har lagret en række år (typisk er de fra 1988-1992) således at aftapning kan finde sted indenfor 2-4 år fra køb af andelen.
Dette har to klare fordele: man behøver ikke at væbne sig med 10-15 års tålmodighed før man får smagt på varene – samtidigt med at det er markant nemmere at vurdere kvaliteten af et fad der allerede har lagret 10-12 år, og vurdere hvornår det er lagret optimalt og bør aftappes.
WhiskyOwner.com baseres på interesse og entusiasme og ikke med direkte indtjening for øje – da der er et ikke ubetydeligt arbejde forbundet med de forskellige faser af udvælgelse, aftapning, fragt, banderolering, fortoldning, etikkering etc. er andele, mængder og endelig pris dog beregnet med en margin der kan betale for dette arbejde.
Man vil som medejer aldrig pådrage sig yderligere udgifter end prisen på andelen plus prisen for de 6 flasker ved aftapning, og man kan ligefrem ved aftapningens tidspunkt vælge om man ønsker sine 6 flasker, en delmængde heraf eller helt ønsker at frafalde sin ret til flaskerne, der i så tilfælde tilfalder WhiskyOwner.com. Man kan dermed trygt give et certifikat som gave, da modtageren til hver en tid selv kan vælge om han senere ønsker at benytte sig af andelen, samt hvor mange flasker af de 6 han ønsker.

Selv ved kun 3 flasker er prisen pr. styk stadig kun 355kr og man får dermed stadig en enorm god pris pr. flaske for et produkt i meget høj klasse og med høj alkoholprocent.
Vi vil i WhiskyOwner.com hele tiden være på jagt efter spændende, gode og gerne lidt specielle fade, både fra de kendte, men også de mere ualmindelige single malts fra lukkede destillerier, eller destillerier der normalt ikke sælger til brokere.
Dette gør selvfølgelig også at vi til tider vil finde og tilbyde fade hvor andelens pris overtiger de 495kr, da f.eks. et gammelt Islay fad typisk har tilknyttet et ikke ubetydelig høj pris. I sådanne tilfælde skal der måske også handles hurtigt og en andel kan måske løbe op i 1500kr, og måske give ret til flere flasker end blot 6, det vil dog altid gælde at man ved aftapningstidspunktet får pris pr. flaske at vide og herefter tager stilling til hvor mange flasker man ønsker af sin maksimale ’kvote’.
WhiskyOwner.com ejes og drives af Qualityworld, og trækker dermed på den whiskymæssige ekspertise og erfaring fra ansvarshavende David Larsson. Derudover benyttes John McDougall (www.johnmcdougall.dk) i sin rolle som uafhængig whisky konsulent til at rådgive, finde og evt. købe/sælge de enkelte fade, ligesom alle fade prøvesmages af både David og John før de indkøbes til WhiskyOwner.com og tilbydes til salg som andele.
WhiskyOwner.com vil endvidere tilstræbe at aftapning mm. foregår via John McDougall og hans aftapningspartner i Skotland, og under disses kyndige overvågning, for hele tiden at maksimere kvaliteten og mindske evt. risiko for medejerne.
Whiskyowner.com er et selvstændigt koncept, hvor Qualityworld igennem hjemmesiden www.whiskyowner.com udbyder andele i whiskyfade og andre spiritus typer, der stadgivæk ligger i lageret.
WhiskyOwner.com er et koncept, der er udviklet af entusiaster - for entusiaster. Missionen er, at det skal være let og overkommeligt for alle interesserede at blive medejer af et whiskyfad.
De fade vi indkøber og tilbyder igennem WhiskyOwner.com er typisk over 8 år gamle, og med i prisen er yderligere opbevaring. En betingelse for indkøb er at whiskyen er ved at have en optimal alder til aftapning, så den aftappes typisk indenfor 3 år efter indkøb. Således går der kort tid, før du kan smage dine unikke flasker.
Fordelen ved at købe fade der allerede har lagret en årrække er selvfølgelig, at vi ikke skal vente så længe på at få vores flasker. Endnu vigtigere er det imidlertid, at det er markant nemmere at vurdere kvaliteten af et 8-15 år gammelt fad, end det er at vurdere helt ny-destilleret whisky - og vi indkøber ingen fade uden først at have smagt en fadprøve så vi kan vurdere det pågældende fad. Dermed er vi sikre på, at de flasker vi tilbyder har en høj kvalitet og ligger i toppen af hvad markedet kan tilbyde. En yderligere garant for den høje kvalitet er vores samarbejde med bl.a. skotten John McDougall. John McDougall har mere end 50 års erfaring indenfor whiskyverdenen, bl.a. som "Destillery Manager" og "Whisky broker" og det er bl.a. hans erfaringer og mange kontakter, som vi nyder godt af.

Whiskyfade som investering

Der har gennem tiden floreret et hav af tilbud om investering i whiskyfade og der findes pt. en bred vifte af tilbud om dette, fra både "whisky brokere" og destillerier, samt forskellige hjemmesider dedikeret til dette.
Vi vil her forsøge at belyse en række ting man bør overveje før man køber whiskyfade og som forhåbentlig kan hjælpe til at undgå de mange faldgruber og minimere risikoen. Denne artikel er ikke skrevet for at fremhæve konceptet bag whiskyowner.com i forhold til investering i hele fade, men mere for at belyse de forskelle der gør sig gældende og for at hjælpe dig som forbruger til bedre at kunne vurdere hvilket koncept der er det rigtige for dig.
Et af de største problemer tidligere har været den megen svindel der har været med salg af hele whiskyfade fra brokere der ikke ejede de fade de solgte, forfalskede papirer etc. Typisk gør den lange ventetid og store distance det meget svært at verificere informatoner og man finder først sent ud af at ens fad ikke eksisterer.
Der har også været sager med destillerier der har solgt fade, men efterfølgende nægtet at frigive disse, men istedet tilbudt tilbagekøb til lave priser - blev dette nægtet skete der efterfølgende "en fejl" der desværre gjorde at kundens fad var blevet aftappet og man fik derefter det foreslåede tilbagekøbsbeløb som kompensation.
Når du investerer i hele fade skal du samtidig have stor tillid til at der rent faktisk foretages en evaluering af fadet, og at man vælger at give en godt fad fra sig - dette er svært hvis man ikke har en fysisk tilstedeværelse i landet, eller en repræsentant man stoler på.
Hovedargumenterne for investering i hele whiskyfade har typisk været at det ikke kunne gå galt, idet du jo vil kunne sælge flaskerne selv for normal butikspris for tilsvarende produkter, eller som minimum er garanteret et tilbagekøb fra destilleriet til "markedspris". Disse to argumenter har dog et par svage punkter som man desværre sjældent gøres opmærksom på.
For det første er det altså uhyggelig svært at sælge en 12 års "Mac Jørgen" til 600 kr. til butikker, da de af gode grunde ikke kender mærket. Selvom destilleriets navn måske er kendt, så vil du som aftapper være ukendt, risikoen for dårlig kvalitet vurderes som høj, og selv hvis flasken smager godt vil indholdet for alle potentielle kunder være ukendt og salg af en flaske vil altid kræve smagsprøver - med andre ord, du får næppe solgt 300 flasker til normal markedspris eller noget der bare tilnærmelsesvis ligner.
Næste problem ligger i destilleriernes evt. løfte om tilbagekøb til markedspris - der er her tale om destillerierns markedspris, hvilket vil sige "bulk price" for whisky med de pågældende alder. Denne pris er igen markant forskellig fra hvad man som normal forbruger ville antage som markedspris og du ender ikke med en forrentning der kommer i nærheden af det forventede - typisk bud kan være 1000£ for et fad, som du måske har givet 900£ for 14 år tidligere, altså ikke det forventede afkast.
Dermed ikke sagt du skal undlade at investere i hele fade! Du skal bare gøre dig klart hvorfor du gør det, og hvad "investering" betyder for dig. For det første skal du aldrig bruge flere penge end du kan tåle at tabe - dette gælder for alle investeringer - og det bør nok udvides til "du kan tåle at tabe uden at blive bitter". Dernæst skal du gøre op med dig selv hvad du forventer at få ud af din investering - hvis det er højt afkast, en solid pension etc. så skal du nok kaste dig over noget andet end whiskyfade, det viser al erfaring giver mest mening :-)
Ønsker du at investere i whiskyfade med økonomisk indtjening til følge skal du specifikt gå efter fade fra destillerier der sjældendt figurerer som single malt, lukkede eller svært tilgængelige destillerier. Ø-whiskyer er også et godt bud, og du bør overveje at købe 5 eller flere fade så det senere kan sælges til brokermarkedet til blends hvis kvaliteten ikke er god nok til single malt. Du bør også sørge for at smage fadene først, og købe dem når de allerede har lagret en årrække så du kan vurdere kvaliteten. Derudover bør du som altid spredde din risiko, således at du køber fra forskellige brokere, og forskellige destillerier, og ikke har alle dine fade opbevaret samme sted i tilfælde af brand eller lignende.
Sidst men ikke mindst bør du tænke over din "exit strategi" og få den planlagt undervejs i forløbet - skal fadene sælges til brokermarkedet, til specialaftappere, til butikker, vil du selv aftappe og forsøge at skabe et brand osv., sæt dig ind i lovgivning, regler om fortoldning mm. så du ikke får grimme overraskelser, når du skal til at realisere din investering.
En anden og mere anbefalelsesværdig måde at investere på er at indse at det hovedsagligt er for sjov, fordi man ønsker at eje et whiskyfad, evt. sammen med et par venner, og at det er selve ejerskabet og de efterfølgende flasker der er investeringen - du køber altså en oplevelser og en stemning og er i princippet ligeglad med pengene, da du allerede har fået det afkast du ønsker, nemlig fornøjelsen. Hvis dette er din tilgangsvinkel vil du sjældendt blive skuffet og vi ønsker dig rigtig god fornøjelse med din investering i et eller flere whiskyfade :-)
Whiskyowner.com forsøger at tage det bedste fra aller verdener samtidigt med at risikoen og indsatsen minimeres - i det nedenstående gives en kort oversigt over forskellene i investering via whiskyowner.com og ved selvstændigt køb af hele fade.
Ønsker du at investere i hele fade kan vi naturligvis også hjælpe dig med dette, da vi har en god kontaktflade i skotland til netop dette formål, så kontakt os på info@whiskyowner.com hvis du har interesse i dette.

whiskyowner.com investering i hele fade

* Du har ret til 4 flasker på 70cl. * Du vil afhængig af fadtype, styrke etc. have mellem 200 og 350 flasker
* Du bestemmer selv din udgift da du altid kan melde fra eller vælge færre end 4 flasker og dermed kan styre udgifterne. * Du skal aftappe hele fadet, fortolde og forsende alle flasker og skal regne med en samlet udgift på 60-80.000
* Du får andel i 8-15 år gamle fade og får dermed dine flasker i løbet af 1-3 år * Du kan typisk kun købe meget unge fade, og skal vente 10-15 år på din whisky
* Da fadene allerede er lagret kan vi vurdere kvaliteten og fravælge dårlige eller kedelige fade * Du køber typisk et ungt fad som kan ændre/udvikle sig i alle retninger og risikoen for en kedelig oplevelse er større
* whiskyowner.com udvælger fadene efter prøvesmagning samt rådgivning og kommentarer fra en af branchens store resourcer, nemlig John McDougall - vi er samtidig sikre på at det vi smager er det vi køber da vi kender de involverede og følger processen * Du vælger sjældendt selv dit fad baseret på en prøvesmagning, og har ingen garanti for at andre personer finder et godt fad som de giver til dig - samtidigt er det svært at sikre at det du evt. smager også er det du køber.
* Whiskyowner.com står for udvælgelse og indkøb, al kontakt til whisky brokeren, administration, kontakt til lager, aftapning, import, fortoldning/afgift, etikettering, moms, osv.
Du skal ikke selv til at finde rundt i regler og lovgivning men modtager blot de færdige flasker * Du skal typisk selv stå for transport, arrangere aftapning, ordne fortoldning mm. og skal dermed bruge en ikke ubetydelig mængde tid og energi på dette
Bemærk at der er meget stor forskel på hvordan man beskriver mængden af indkøbt whisky, og det er derfor vigtigt altid at sikre sig at man taler om LPA, Litres of Pure Alcohol, altså i liter af 100% alkohol. På den måde ved du præcis, hvor stor en mængde alkohol/whisky det er der tales om. Da det er alkoholen der koster og ikke det tilsatte vand, er det denne størrelse der er relevant for prisen, ligesom det også er styrken af indholdet i de aftappede flasker der er afgørende for prisen.
Ser du f.eks. en beregning for køb og aftapning at et whiskyfad der angiver en slutpris pr. 70cl. flaske på f.eks. 185 kr. - og disse flasker tappes ved 40%, så skal du tage prisen, dividere den med 0,4 og gange med 0,6 for at sammenligne med prisen for whiskyowner.com's flasker, der vil være ved fadstyrke omkring 60%. Prisen på 185 kr. er dermed blevet til 277,50 kr., hvis flasken er ved fadstyrke.
Hvis vi ønskede at gøre priserne på flaskerne på whiskyowner.com billigere og dermed mere "umiddelbart attraktive" ville vi altså aftappe ved 40-43% for at kunne sælge billigere - men ligesom mange whiskyentusiaster foretrækker vi fadstyrke, eller i hvert tilfælde mere end 40%, så man selv kan fortynde og vælge sin foretrukne styrke - og vores flasker tappes altså ved højere styrke og dermed til højere pris, da der i sagens natur kommer færre flasker ud af fadet ved denne styrke.

Hvad får du hos whiskyowner.com?

De flasker du modtager fra whiskyowner.com er selvfølgelig ikke farvet med karamel og bliver ikke koldfiltrerede, men kun udsat for en grov mekanisk filtrering for fjerne træsplinter mm. fra whiskyen - der vil således kunne være små partikler i whiskyen, hvilket er helt naturligt og ganske ufarligt. Alle flasker fra whiskyowner.com aftappes desuden ved fadstyrke. Fadstyrke, eller cask strength er ikke lovgivningsmæssigt defineret, men forstås her som at man ikke tilfører vand ved aftapning fra fadet, hvilket vil sige at flasken indeholder præcis hvad der er i fadet, ved samme alkoholstyrke som det har i fadet før aftapning (der fordamper dog en lille mængde ekstra ved aftapningen/omhældning). Du får altså "den ægte ufortyndede vare" og kan jo selv bestemme om du vil tilsætte vand eller nyde den som den er.

Få yderligere informationer om konceptet, læs mere om fadene og bestil din andel.

Vi har også skrevet noget om forskellene mellem en selvstændig investering i hele fade og køb af andele via whiskyowner.com.



Personlige oplysninger | Copyright Qualityworld 2007 |


Bookmark and Share
Bliv fan af QW
Kontakt os
Qualityworld ApS
Solbjergvej 3A
2000 Frederiksberg
Telefon ude af drift i december
e: info@qualityworld.dk
Åbningstider 2010:
Mandag-fredag kl. 12-18
Lørdage            kl. 10-15
Første søndag
i hver måned     kl. 10-15

Vi bor 10m fra Frederiksberg Metro station - se driften her:


Nyt fra Qualityworld



Nyt website på vej
Vi gør hvad vi kan - men bær over med os hvis det driller. Ring på 4485 1485 hvis du har problemer og skal have hjælp. Qualityworlds nye website
Vidste du:
Triumferende Tequilaer i Danmark! Qualityworld er stolte af at være blevet AliasSmith's partner i Danmark og har dermed også fået Danmarks største udvalg af Tequila 100% agave, med mere end 50 forskellige Tequila, Mezcal og Sotol. Vi er langsomt men sikkert igang med det danske website AliasSmith.dk - her vil du kunne læse mere om produkter, cocktailopskrifter og meget mere.
Husk også at besøge:
WhiskyOwner.com
AliasSmith.dk
WhiskyMiddag.dk
WhiskyClassified.dk

AliasSmith.dk - website om Tequila
Besøg også vores leverandører:
Adelphi
Alchemist
Alias Smith
Aha Toro
Arette
Dewar Rattray
Stronachie
Berry Bros && Rudd
The Bitter Truth
The Bottlers
Bowen Cognac
Bristol Spirits
Chabasse Cognac
Compass Box Whisky
Damoiseau Rhum Agricole
Delord Bas-Armagnac
Dun Bheagan
Creative Whisky Co. Ltd.
Fantinel
Hart Brothers
James MacArthurs
Feedback Form