| Egenskab |
Beskrivelse |
Krop
(let, medium til stor) |
Hvor olieret og fed whiskyen er. Afhænger af form, og
størrelse på destillerits kedler og hvilket fad det er lagret på.
|
Sødme
(tør, mellem-sød til stor sødme) |
Sukker i gæringsprocessen og destilleringen samt
glukose fra fadlagringen.
|
Røg
(tørv, fenoler, mos, jord, fiskenet, reb) |
Kraftigt tilstede når der er benyttet tørv til at tørre
og røge byggen. Også tilstede i vand som har gennemløbet tørve jord.
|
Medicin
(iod, mentol, saltet, tang, terpentin) |
Kommer typisk fra maritime påvirkninger ved distillerier
placeret tæt ved havet
|
Tobak
(bøger, læder, frimærker, møbelpolish, mug) |
Kan komme fra feints under destillationen og fra fadene
(især smuldrede propnet).
|
Honning
(vanillie, lynghonning, toffee, karamel) |
Aldehyder dannet under destillationsprocessen eller fra
nye egefade og bourbon fade.
|
Krydderi
(cedar træ, kanel, ingefær, peber, tanniner) |
Kommer fra egefadet under lagringen, især nye fade. Også
meget udtalt i whiskyer lagret i over 25 år.
|
Vinøs
(sherry, portvin, madeira, rom, chardonnay) |
Smag fra den alkohol der før har været lagret på fadet,
eller som har fungeret som en finish. Førstegangsfyldte fade har mest karakter.
|
Nødder
(valnød, mandel, kokus, smøragtig, chokolade, cremet) |
Hovedsagelig fra ege fadene. Især europæisk eg. Kan også
stamme fra opståede fedtsyrer under gæringen.
|
Malt
(byg, kiks, havregrød, øllebrød, brændt kaffe, lakrids, gær) |
Rester af maltsmag tilbage fra tøringen og gæringen. Kan også stamme fra gæren og feints.
Findes typisk i unge umodne whiskyer.
|
Frugt
(citrus, appelsin, fersken, pære, æble, jordbær, frugtkage, rosiner) |
Estere og aldehyder dannet under gæringen og destillationen
og i reaktionen med fadene under lagring.
|
Blomster
(parfumerede violer, friske urter, græs, lyng, blomstermark, hø) |
Estere og aldehyder dannet under gæringen
og i reaktionen med fadene under lagring.
|
