Qualityworld - why go anyplace else?!
www.qualityworld.dk
www.whiskyclassified.dk

Smagsgrupperne i Whisky Classified systemet er dannet udfra en statistisk analyse kaldet Cluster analyse. Analysen sammenligner de forskellige egenskaber som de enkelte whiskyer har og hvor stærkt egenskaberne er til stede (point), og danner nogle grupper bestående af whiskyer med sammenfaldende egenskaber og styrke. Whiskyer i samme gruppe vil ikke smage helt ens, men deres stil vil være sammenfaldende.

Hvilke whiskyer
Analysens udfald afhænger selvfølgelig af de whiskyer man udvælger til at indgå i den. Whisky Classified systemet har valgt at benytte de mest tilgængelige whiskyer som udgangspunkt. De 86 whiskyer som indgår er udvalgt fra udelukkende skotske destillerier og er alle single malts.

Aldersmæssigt ligger de udvalgte whiskyer mellem 10 og 15 år, og repræsenterer hovedsageligt standard aftapningerne fra destillerierne. En whisky har ikke nødvendigvis alle duft- og smagsindtryk som beskrevet under den gruppe den ligger i, men har flere af disse indtryk i forhold til de andre grupper og er derfor havnet der.

De 10 grupper
Når de 86 udvalgte whiskyer kom igennem Cluster analysens "talmølle", gav det følgende resultat med 10 grupper.

Gruppe A og J skilder sig særligt ud her. De stærkt sherry prægede whiskyer (f.eks Macallan) befinder sig i gruppe A, og de meget tørvede og røgede - hovedsageligt Islay whiskyer (f.eks Ardbeg) i gruppe J.

Tæt ved disse to poler finder man de lettere sherry prægede whiskyer i gruppe B og C og og de lettere røgede i gruppe H og I.

Midt i mellem disse ligger gruppe D og E som har en meget let krop og blomsteragtig karakter, samt gruppe F og G med en lidt tungere krop og smule tørveprøg.

Reduktion til 6 grupper
Det kan dog godt være lidt uhåndterligt med 10 grupper, og derfor benytter man til Whisky Classified smagninger ofte en reduktion til 6 gruppper, hvilket er illustret med farverne i tabellen nedenfor. De grupper der har samme farve, bliver slået sammen. Dvs. gruppe A og J er stadig en gruppe hver for sig, medens grupperne B-C, D-E, F-G og H-I slås sammen.

Gruppe Egenskaber Destillerier
A Stor krop, mellem sød, udpræget sherry med noter af frugt, kryderi, malt og snert af nødder og røg.
Balmenach, Dailuaine, Dalmore, Glendronach, Macallan, Mortlach, Royal Lochnagar.

B Medium krop, medium sødme med noter af nødder, malt, blomster, honning og frugt.
Aberfeldy, Aberlour, Ben Nevis, Benrinnes, Benromach, Blair Athol, Cragganmore, Edradour, Glenfarclas, Glenturret, Knockando, Longmorn, Scapa, Strathisla.

C Medium krop, medium sødme med noter af frugt, blomster, honning og malt og snert af krydderi.
Balvanie, Benriach, Dalwhinnie, Glendullan, Glen Elgin, Glen Ord, Glenlivet, Linkwood, Royal Brackla.

D Let krop, medium sødme, ingen eller meget lidt tørv med noter af frugt, blomster og malt og snert af nødder.
Auchentoshan, Aultmore, Cardhu, Glengoyne, Glen Grant, Mannochmore, Speyside, Tamdhu, Tobermory.

E Let krop, medium sødme, en smule tørv med noter af blomster og malt samt snert af frugt, krydderi og honning.
Bladnoch, Bunnahabhain, Glenallachie, Glenkinchie, Glenlossie, Glen Moray, Inchgower, Loch Lomond, Tomintoul.

F Medium krop medium sødme, en smule tørv med noter af malt samt snert af sherry, honning og krydderi.
Ardmore, Auchroisk, Deanston, Glen Deveron, Glen Keith, Glenrothes, Old Fettercairn, Tomatin, Tormore, Tullabardine.

G Medium krop, sød, en smule tørv og noter af blomster.
Isle of Arran, Dufftown, Glenfiddich, Glen Spey, Miltonduff, Speyburn.

H Medium krop, medium sødme med noter af røg, frugt og krydderi samt snert af blomster og honning.
Balblair, Craigellachie, Glen Garioch, Glen Morangie, Oban, Old Pulteney, Strathmill, Tamnavullin, Teaninich.

I Medium-let krop, tør med noter af røg, krydderi, honning og snert af nødder og blomster.
Bowmore, Bruichladdich, Glen Scotia, Highland Park, Isle of Jura, Springbank.

J Stor krop, tør, meget røget, tørveagtig og medicinsk med noter af krydderi og tobak.
Ardbeg, Caol Ila, Clynelish, Lagavullin, Laphroig, Talisker.


[ << forrige side ] [ toppen af siden ]

Qualityworld - why go anyware else?!