| Forside | Koncept | Betingelser | Fade & Bestilling | Q&A | Kontakt |

Whiskyfade som investering

Der har gennem tiden floreret et hav af tilbud om investering i whiskyfade og der findes pt. en bred vifte af tilbud om dette, fra både "whisky brokere" og destillerier, samt forskellige hjemmesider dedikeret til dette.

Vi vil her forsøge at belyse en række ting man bør overveje før man køber whiskyfade og som forhåbentlig kan hjælpe til at undgå de mange faldgruber og minimere risikoen. Denne artikel er ikke skrevet for at fremhæve konceptet bag whiskyowner.com i forhold til investering i hele fade, men mere for at belyse de forskelle der gør sig gældende og for at hjælpe dig som forbruger til bedre at kunne vurdere hvilket koncept der er det rigtige for dig.

Et af de største problemer tidligere har været den megen svindel der har været med salg af hele whiskyfade fra brokere der ikke ejede de fade de solgte, forfalskede papirer etc. Typisk gør den lange ventetid og store distance det meget svært at verificere informatoner og man finder først sent ud af at ens fad ikke eksisterer.

Der har også været sager med destillerier der har solgt fade, men efterfølgende nægtet at frigive disse, men istedet tilbudt tilbagekøb til lave priser - blev dette nægtet skete der efterfølgende "en fejl" der desværre gjorde at kundens fad var blevet aftappet og man fik derefter det foreslåede tilbagekøbsbeløb som kompensation.

Når du investerer i hele fade skal du samtidig have stor tillid til at der rent faktisk foretages en evaluering af fadet, og at man vælger at give en godt fad fra sig - dette er svært hvis man ikke har en fysisk tilstedeværelse i landet, eller en repræsentant man stoler på.

Hovedargumenterne for investering i hele whiskyfade har typisk været at det ikke kunne gå galt, idet du jo vil kunne sælge flaskerne selv for normal butikspris for tilsvarende produkter, eller som minimum er garanteret et tilbagekøb fra destilleriet til "markedspris". Disse to argumenter har dog et par svage punkter som man desværre sjældent gøres opmærksom på.

For det første er det altså uhyggelig svært at sælge en 12 års "Mac Jørgen" til 600 kr. til butikker, da de af gode grunde ikke kender mærket. Selvom destilleriets navn måske er kendt, så vil du som aftapper være ukendt, risikoen for dårlig kvalitet vurderes som høj, og selv hvis flasken smager godt vil indholdet for alle potentielle kunder være ukendt og salg af en flaske vil altid kræve smagsprøver - med andre ord, du får næppe solgt 300 flasker til normal markedspris eller noget der bare tilnærmelsesvis ligner.

Næste problem ligger i destilleriernes evt. løfte om tilbagekøb til markedspris - der er her tale om destillerierns markedspris, hvilket vil sige "bulk price" for whisky med de pågældende alder. Denne pris er igen markant forskellig fra hvad man som normal forbruger ville antage som markedspris og du ender ikke med en forrentning der kommer i nærheden af det forventede - typisk bud kan være 1000£ for et fad, som du måske har givet 900£ for 14 år tidligere, altså ikke det forventede afkast.

Dermed ikke sagt du skal undlade at investere i hele fade! Du skal bare gøre dig klart hvorfor du gør det, og hvad "investering" betyder for dig. For det første skal du aldrig bruge flere penge end du kan tåle at tabe - dette gælder for alle investeringer - og det bør nok udvides til "du kan tåle at tabe uden at blive bitter". Dernæst skal du gøre op med dig selv hvad du forventer at få ud af din investering - hvis det er højt afkast, en solid pension etc. så skal du nok kaste dig over noget andet end whiskyfade, det viser al erfaring giver mest mening :-)

ønsker du at investere i whiskyfade med økonomisk indtjening til følge skal du specifikt gå efter fade fra destillerier der sjældendt figurerer som single malt, lukkede eller svært tilgængelige destillerier. ø-whiskyer er også et godt bud, og du bør overveje at købe 5 eller flere fade så det senere kan sælges til brokermarkedet til blends hvis kvaliteten ikke er god nok til single malt. Du bør også sørge for at smage fadene først, og købe dem når de allerede har lagret en årrække så du kan vurdere kvaliteten. Derudover bør du som altid spredde din risiko, således at du køber fra forskellige brokere, og forskellige destillerier, og ikke har alle dine fade opbevaret samme sted i tilfælde af brand eller lignende.

Sidst men ikke mindst bør du tænke over din "exit strategi" og få den planlagt undervejs i forløbet - skal fadene sælges til brokermarkedet, til specialaftappere, til butikker, vil du selv aftappe og forsøge at skabe et brand osv., sæt dig ind i lovgivning, regler om fortoldning mm. så du ikke får grimme overraskelser, når du skal til at realisere din investering.

En anden og mere anbefalelsesværdig måde at investere på er at indse at det hovedsagligt er for sjov, fordi man ønsker at eje et whiskyfad, evt. sammen med et par venner, og at det er selve ejerskabet og de efterfølgende flasker der er investeringen - du køber altså en oplevelser og en stemning og er i princippet ligeglad med pengene, da du allerede har fået det afkast du ønsker, nemlig fornøjelsen. Hvis dette er din tilgangsvinkel vil du sjældendt blive skuffet og vi ønsker dig rigtig god fornøjelse med din investering i et eller flere whiskyfade :-)

Whiskyowner.com forsøger at tage det bedste fra aller verdener samtidigt med at risikoen og indsatsen minimeres - i det nedenstående gives en kort oversigt over forskellene i investering via whiskyowner.com og ved selvstændigt køb af hele fade.

ønsker du at investere i hele fade kan vi naturligvis også hjælpe dig med dette, da vi har en god kontaktflade i skotland til netop dette formål, så kontakt os på info@whiskyowner.com hvis du har interesse i dette.

whiskyowner.com
investering i hele fade
* Du har ret til 4 flasker på 70cl. * Du vil afhængig af fadtype, styrke etc. have mellem 200 og 350 flasker
* Du bestemmer selv din udgift da du altid kan melde fra eller vælge færre end 4 flasker og dermed kan styre udgifterne. * Du skal aftappe hele fadet, fortolde og forsende alle flasker og skal regne med en samlet udgift på 60-80.000
* Du får andel i 8-15 år gamle fade og får dermed dine flasker i løbet af 1-3 år * Du kan typisk kun købe meget unge fade, og skal vente 10-15 år på din whisky
* Da fadene allerede er lagret kan vi vurdere kvaliteten og fravælge dårlige eller kedelige fade * Du køber typisk et ungt fad som kan ændre/udvikle sig i alle retninger og risikoen for en kedelig oplevelse er større
* whiskyowner.com udvælger fadene efter prøvesmagning samt rådgivning og kommentarer fra en af branchens store resourcer, nemlig John McDougall - vi er samtidig sikre på at det vi smager er det vi køber da vi kender de involverede og følger processen * Du vælger sjældendt selv dit fad baseret på en prøvesmagning, og har ingen garanti for at andre personer finder et godt fad som de giver til dig - samtidigt er det svært at sikre at det du evt. smager også er det du køber.
* Whiskyowner.com står for udvælgelse og indkøb, al kontakt til whisky brokeren, administration, kontakt til lager, aftapning, import, fortoldning/afgift, etikettering, moms, osv.
Du skal ikke selv til at finde rundt i regler og lovgivning men modtager blot de færdige flasker
* Du skal typisk selv stå for transport, arrangere aftapning, ordne fortoldning mm. og skal dermed bruge en ikke ubetydelig mængde tid og energi på dette

Bemærk at der er meget stor forskel på hvordan man beskriver mængden af indkøbt whisky, og det er derfor vigtigt altid at sikre sig at man taler om LPA, Litres of Pure Alcohol, altså i liter af 100% alkohol. På den måde ved du præcis, hvor stor en mængde alkohol/whisky det er der tales om. Da det er alkoholen der koster og ikke det tilsatte vand, er det denne størrelse der er relevant for prisen, ligesom det også er styrken af indholdet i de aftappede flasker der er afgørende for prisen.

Ser du f.eks. en beregning for køb og aftapning at et whiskyfad der angiver en slutpris pr. 70cl. flaske på f.eks. 185 kr. - og disse flasker tappes ved 40%, så skal du tage prisen, dividere den med 0,4 og gange med 0,6 for at sammenligne med prisen for whiskyowner.com's flasker, der vil være ved fadstyrke omkring 60%. Prisen på 185 kr. er dermed blevet til 277,50 kr., hvis flasken er ved fadstyrke.

Hvis vi ønskede at gøre priserne på flaskerne på whiskyowner.com billigere og dermed mere "umiddelbart attraktive" ville vi altså aftappe ved 40-43% for at kunne sælge billigere - men ligesom mange whiskyentusiaster foretrækker vi fadstyrke, eller i hvert tilfælde mere end 40%, så man selv kan fortynde og vælge sin foretrukne styrke - og vores flasker tappes altså ved højere styrke og dermed til højere pris, da der i sagens natur kommer færre flasker ud af fadet ved denne styrke.

| Til toppen af siden | Tilbage | Frem | Forside | Kontakt os |

Besøg også: www.qualityworld.dk | www.compassbox.dk | www.whiskyclassified.dk | www.johnmcdougall.dk